fbpx

Underligt som redaktører anlægger de samme vaner?

Inkluder i Newsletter: Ja

I ugens løb har Henrik Hansen, den gode fotograf og skribent været ferieafløser for redaktør Øverup. På mange måder – rent fysisk - ligner de hinanden. Tynde i toppen, store hoveder og med volumen omkring bæltestedet godt på plads. Ved gud, om jeg ikke også på denne sommertur skal involveres i begges sexliv.

Hansen ringede lørdag middag, for at rykke for denne beretning, da han skulle ”ud”. Alene sproget afslørede, at det ikke var tante Agathes fødselsdag, kage og kakao. Næh, Hansens legendariske ”Orne” transport skulle ud igen. Nu med mimrekort, den gamle fotograf – og buksetrold - skulle i byen og jagte damer. Yngre, dem omkring 60 år, Hansen er en moden herre.

Jeg måtte beklage og sige, at vi havde haft skiftedag om bord i dag. Laura og Allan var stået af i Rudkøbing, hvor ringen var sluttet efter 8 dages fantastisk samvær sammen med lillesøster og deres udsendte. Den kommende uge er det så Frederikke og deres udsendte som skal have lidt fælles samvær, noget der desværre ikke lykkes i en forbandet besværlig hverdag. Så den gode Hansen måtte vente, og de kære læser får ikke beretningen før den gode mand er kommet i tøjet igen – beklager.

Vores veje skiltes i Faaborg, hvor havnen ligger lige i smørhullet, det er et fantastisk sted. Masser af service, hvor vi eksempelvis blev mødt af en flok havneguider, der sørgede for masser af information og god hjælp. Igen fine badefaciliteter, et områder der virkelig er blevet rykket i hele det sydfynske områder.

Stor by den ene dag, lille ø den næste dag. Det har vi forsøgt at holde som mantra i ugens løb. I dag hed programmet ”Lille ø”. Isen på Skarø er verdensberømt, serveres eksempelvis på Singapore Airlines. Alene forventningens glæde var nok til at sætte kursen mod den minemale lille ø, der ligger så tæt på Svendborg som næsten muligt. Faktisk overvejede vi seriøst, at sende en delegation med færgen, for at få købt ind. Færgemanden anså os som komplet idioter, hvilket han også klart gav udtryk for. Så i stedet ryddede vi is damens salgsmontre for pølser og fandt et grøntsags udsalg på vejen. Ingen gik sultne i seng den aften, for isen er virkelig et besøg på Skarø værdigt. Frederikke måtte forbi 2 gange, før trangen til kvalitets is var klaret.

Fredag Svendborg, metropolen i dette sydfynske ocean. 2 gange endda, først proviantering til frokost, som efterfølgende blev indtaget i Troenses postkort idyl af en havn. 3 havne 1 dag, men ikke sejlet 10 sømil, indtog vi igen Svendborg Havn, nabo til den 90 årige turistbåd ”Helge”. Byrådet har vedtaget en udviklingsplan: www.fremtidenshavn.dk for Svendborg Havn. Man kan godt bekymres hvad konsekvenserne bliver for miljøet? Ender det i en kønsløs omgang marina, eller lykkedes visionerne og at binde Svendborg by og havn sammen på en måde hvor charme er en del af gamet?

Fredag aften krydsede vi vort eget spor, da vi ankom til Rudkøbing. En by under belejring, Langelandsfestivalen truer, og årets indtjening skal hentes lige nu, den kommende uge.

8 dage rundt i det sydfynske ocean, har det været besværet værd? Ja, overordnet er det en 5 stjernet oplevelse. Logistikken fungerer og du bliver med undtagelser mødt af søde mennesker. Faciliteterne er i top, så når solen skinner er det et super alternativ til alverdens charter helvede.

Også godt til at sætte tingene lidt i perspektiv, de unge mennesker om bord færdes hjemmevant i internationale metropoler som Berlin, London og Rom. Det kniber lidt mere med at stedfæste Bagenkop, Lundeborg og Rudkøbing, ligesom det var dagens stor ”Aha” oplevelse, at Storebæltsbroen forbinder Sjælland med Fyn. Vise, at der et andet Danmark, end det de kender hjemme fra ghettoen i København.

Nu har vi forladt det sydfynske, grinet over at du reelt set skal anløbe Marstal Havn for at for komme vest på af den anden gravede rende. Oplevet, at der også er store bølger og tilmed vind. Dejligt, nu er vi endt i Sønderborg. Søndag gælder det Danfoss Universe, før vi sejler nordpå i Lillebælt, forhåbentlig med masser af små oplevelser du gerne vil læse med på.

Fortsat god sommer, måske ses vi i Lillebælt?

Tørrestativet "Miss Saigon" har haft skiftedag i Fåborg.

Lassen på sommertogt:

Paparazzien er muret inde og lugter fælt
Selv fluerne flygtede
Single hand sejlads er kommer for at blive
To "tosser" på transport togt




Seneste nyheder

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *