fbpx

Fyn Rundt for Bevarings-værdige skibe starter søndag

Inkluder i Newsletter: Ja

Der er rekord høj deltagelse på 40 skibe i årets udgave af Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe. De starter fra Odense på søndag og sejler rundt om Fyn i etaper med anløb i Middelfart, Assens, Marstal, Faaborg og Svendborg. Her bliver der fyldt godt op i havnene og man kan komme og nyde en spændende dag på havnen med flotte høje master, pudset messing, sejl, tjære og sømandsstemning.

I år er deltager tre af Danmarks største træskibe, 3-mastede skonnerter, - her iblandt Fulton. I kapsejladsen er skibene delt op i to klasser efter størrelse. Flere udenlandske skibe tilmeldt: et hollandsk skib, fire tyske skibe, to svenske og et norsk – disse sejler i en klasse for sig selv.

De smukke bevaringsværdige skibe udgør en væsentlig del af Danmarks sejlende kulturarv – som igennem Skibsbevaringsfonden får støtte til restaurering – og Fyn Rundt-sejladsen er en god mulighed for, at interesserede kan opleve skibene på tæt hold.

I de seks havne, hvor skibene anløber - Odense, Middelfart, Assens, Marstal, Faaborg og Svendborg - er der masser af maritime oplevelser for publikum.

  • Bedstemand Alice Sørensen på galeasen HAVET fortæller facts og anekdoter om skibene og deres besætninger, efterhånden som de anløber havnen.
  • Sejlmager og rebslager følger med sejladsen rundt.
  • Gammeldags smed med åbent værksted med esse.
  • Enmands-cirkus med skibs-akrobaten Esben fra Circus Cursci, som optræder og gør kajen usikker med balance, jonglering, luftakrobatik i masten.
  • Skytteforeningen kommer med skydetelt.
  • SIMAC stiller med et telt på nogle af havnene og fortæller om de maritime uddannelser.
  • Igen i år vil en del af skibene holde ’åbent skib’, hvor besøgende kan få en rundvisning for en mindre entré.
  • Og endelig vil der i hver havn blive arrangeret en Fairplay-konkurrence, hvor skibenes besætninger dyster i ædle sømands-færdigheder som fx kast med kasteline, roning i skallen fra en redningsflåde, vrikning af jolle, tovtrækning mv. Altid underholdende – også for publikum.
  • Hver by arrangerer ’havnefest’ med musik og lokale boder.

Muligt at sejle med som passager – også uden sejlkendskab

De mange skibe er en skøn blanding af foreningsejede, firma-ejede og privatejede skibe – enkelte er ejet af Nationalmuseet. På mange af dem er det muligt at købe en plads som passager, fx igennem Maritimt Center i Svendborg – der er nogle få pladser ledige.

Du behøver ikke at være sømand – eller have kendskab til sejlads, for at være med. Der er uddannede folk om bord på skibene, og alle – også gæster – har mulighed for at få en tjans på dækket og hjælpe med sejl og tovværk.

Hele programmet for Fyn Rundt 2014 kan ses her:Program for Fyn Rundt




Seneste nyheder





Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *