fbpx

Paparazzien er muret inde og lugter fælt

Inkluder i Newsletter: Ja

Marstal blev en ”blæse inde” dag, den fælles familie opgave gik ud på at kede sig langsomt. Indkøbsturen i Brugsen blev en større udflugt, hvor aftenmåltidets 3 retter blev diskuteret i detaljer.

Avocado i citron med rejer og peber, diskussionen gik på om folket selv skulle grave kødet ud af skallen, eller om forretten skulle serveres som citronmarierede skiver med rejer. København vandt, så kan i selv skyde på hvilken version, der gik af med sejren.

Faktisk startede morgen tidligt, kl. 06.00 da redaktionens seniormedarbejder Hr. Ibsen havde meddelt at min kommentar: "Single hand sejlads er kommet for at blive", var på fra morgenstunden og jeg skulle sidde beredt til at svare på kommentarer og spørgsmål - Aktuelt er der kommet 4 kommentarer, og de 2 er fra Erik Venøbo selv  – der kunne jeg godt have sovet lidt længere, uden ytringsfriheden havde lidt større skade. SejlerDanmark er gået i sommermode, og din udsendte følger lige efter, udstationeret i det sydfynske på egen køl.

Jeg følger med i Erik Venøbo´s medrivende beretning på det lille site, skrevet med en perlerække af ”sgu” og andre forbandelser. At de alle single hands skippere kom hjem med livet i behold, skal vi alle i SejlerDanmark være yderst taknemmelige for. Single Hand Sjælland Rundt i år var beviseligt ren galskab, og uden tanke på hverken sejlsportens renomme og den enkelte sejler.

Erik Venøbo bekræfter strømforholdene ved Storebæltsbroen, hvordan han og konkurrenter grundet strømmen ramte bropillen og gik på grund. Hvordan de måtte starte motoren, før det gik helt galt. (PS: Det er helt legalt at starte mortoren ved grundstødning), Ole Jessen skrev i en Facebook opdatering, at han var træt, og at han hørte stemmer. På det tidspunkt havde de sejlet over 30 timer og endnu kun halvvejs. Det var højlys dag da de passerede Storebæltsbroen, tænk hvis det havde være mørk nat.

En overliggerdag, er også reperationsdag. En god dag med flere handy mænd M/K ombord, der hovedrystende ser på deres udsendtes manglende evner i brug af værktøj. Heldigvis blev jeg sat fra bestillingen, og rigtig mange irriterende småting er nu fixet ombord til fælles glæde.

En af årets diller er SIMS, en klassiker i computerspil, der igen og igen forstår at rive penge ud af ungdommen og deres forældre. Ombord er vi helt opdaterede, og der er bygget og indrettet en fantastisk bolig ud til Golden Gate broen i San Francisco til parret Jane og Tarzan. De 2 er mandag blevet tildelt en ”berømmelsesstjerne”, hvorfor de nu er blevet angrebet af en ægte paparazzi-fotograf.

Denne irriterende mandsperson vil bare ikke gå sin vej, så hvad er konsekvensen? Nu er han blevet muret inde, og er faktisk begyndt at lugte fælt. Ja, der følger et ”lugt meter” med spillet og den står på rødt. Alt imens ringer han rundt for at få hjælp. Personligt er jeg en smule misundelig, for hans telefons batteri kapacitet synes at være utømmelig i modsætning til dem vi har ombord.

Paparazzien er blevet et vigtigt ferietema: Får vi ham aflivet, efter vi har muret ham inde? Eller strider det mod spillets moral kodex, og bliver han reddet på forunderligvis vis. 24 timer senere, er han fri igen, amerikansk moral tillader ikke vold og død i SIMS, måske også lidt urealistisk at mobilen stadig fungerede optimalt til det sidste trods en voldsom og konstant telefonitis. Positivt forstod den gode fotograf, at han ikke længere var velkommen hos Jane og Tarzan.

Tirsdag morgen er opbrydning fra Marstal, demokratiet har fungeret sådan, at ungdommen har dikteret Fåborg som dagens mål. Først ud gennem renderne op mellem den ubeboede Store Egholm og Birkholm, med sin lille havn på spidsen. Derfra går postbåden til Marstal, renden er uafmærket 10 meter bred og i princippet 2 meter dyb. Efter det hårde vejr i går var der stadig lavvande og tilsandning kan forekommer, så et muligt forkostbesøg blev stemt ned. Faktisk synes alle, at min ide var direkte tåbelig. Demokratiet talte, jeg adlød.

Efter Birkholm er der næsten fri leg i det sydfynske øhavn. Syd om Drejø, rundt om østsiden på Avernakø gennem de lille løb ”Revtrille”. Straks bliver der markant mere ro ombord, i de 8 – 10 sekundmeter fra vest. Krapsøen forsvinder, og der er næsten magisk ro. Der ligger også en lang række bøjer, alle optaget. Nord om Bjørkeø og så er du i Faaborg, første havn på sommertogtet, hvor der reelt er udsolgt allerede kl. 14.30.

Faaborg er et kærligt gensyn, vi har været fra hinanden alt for mange år – måske 10 år, men et sted med mange gode minder – dem kommer vi tilbage til.

Fortsat god sommer, måske ses vi i det Sydfynske?

Lassen på sommertur:
Selv fluerne flygtede
Single hand sejlads er kommer for at blive
To "tosser" på transport togt

----------------------------------

LÆS OGSÅ tidligere artikler om singlehand sejlads og sikkerhed, med indlæg fra Helsingør Sejlklub, Dansk Sejlunion, Søfartsstyrelsen, Søsportens Sikkerhedsråd samt forsikringsselskaberne Pantaenius og TopDanmark:

Hvad med lovgivning og forsikring ?

Bør sikkerheden øges på lange singlehand sejladser ?

Sådan undgår du bøde ved trafikseparering

I artiklerne og debatkommentarerne bliver blandt andet refereret til Søvejsreglerne, vagtholdsbekendtgørelsen og trafiksepareringerne i danske farvande, som er blandt verdens mest trafikerede m.h.t. erhvervstrafik. Her er link til relevante dokumenter, så du kan "holde styr" på begreberne:

Link til "Vagtholdsbekendtgørelsen"

Link til "Bekendtgørelse om Søvejsregler"

Havets hovedveje - trafiksepareringssystemer, dybvandsruter & særlige gennemsejlingsruter

 




Seneste nyheder

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *