fbpx

Selv fluerne flygtede

Fra Nyborg sluttede jeg min lille beretning med at tiden var inde til at skifte tasteturet ud, med vand og sæbe. Se To tosser på transport togt Sandheden var, at selv en gammel ged ville flygte, hvis den havde mødt deres udsendte. Nu er populationen af fritgående ældre geder på Nyborg Havn ganske få. Jeg mødte i hvert fald ikke en eneste.

Men fluerne i de fine baderum flygtede, da jeg smed underhylerne. Dertil var stanken da også for brutal, for en ellers garvet flue og dens venner. Så mit fyldige korpus måtte i blød i 10 minutter, grundig vask i yderligere 10 minutter og så nydelsen af stilheden og det varme vand den resterende tid. Positivt, så kostede den rengørelse af sjæl og legeme kun 20 kr. Nybarberet og velduftende var jeg helt klar til at indtage det sydfynske ocean.

Turen gik de ca. 25 sømil sydpå til familiemødestedet i Rudkøbing.  Min gast Rasmus var taget hjem fra Nyborg, så jeg kunne teste mig selv som ”Single hand” sejler, endda for motor. Den gode gast havde også taget den gode brise og medvinden med sig hjem til København. Tidernes ugunst gør jeg faktisk har sejlet rigtig meget alene de sidste 2 år, og hver gang er det mere af nød end lyst. Beklager, jeg forstår simpelthen ikke de mange, der ser det som en stor oplevelse at sejle rundt alene. Personligt keder jeg mig bravt, bliver ofte psykisk nedtrykt – kort sagt i dårligt humør.

Jeg har derimod fuld respekt for de mange, der ser mulighederne som en ekstrem sportslig udfordring, og med de rette skippere kan det også blive stort.

Når min søde kollega, fru Katrine Bertelsen sammenligner årets singlehand sejlads Sjælland Rundt, med store events som Vendée Globe, Route du Rhum og La Solitaire du Figaro, så synes jeg at søde Katrine tager munden lidt for fuld.

Tiden er snart inde til at årets vinder i Sjælland Rundt, vel også den eneste der reelt gennemførte? - skal sammenlignes med solosejleren Alex Thomson? Jamen lad det dog stå for en prøve? Kan fru Bertelsen få sin gode ven og pensionerede fisker Erik Venøbo, klemt ned i en Hugo Boss smoking. Så skal jeg gøre et stykke ihærdigt lobby arbejde overfor redaktør Øverup, så vi sammen kan få gennemført en dansk version af Alex Thomsons ”Walk the mast”:  http://www.youtube.com/watch?v=y4loB_UGxw8 - med Erik i hovedrollen. Det bliver med statsgaranti et super hit på alle platforme, der vil booste single hand sejlads suverænt i Danmark. Men venner, selv når den gode fisker springer, ser I aldrig mig på startlinien, beklager.

Vel ankommet til Rudkøbing Havn, kan jeg gå i gang med oprydning og rengøring til ungdommen ankommer, lørdag ved kl. 14.00. Det er en af sommerens højdepunkter, jeg har set frem til meget, meget længe. Mange forhindringer har skulle løses, og det bliver et hektisk døgn før Miss Saigon er klar til modtagelsen.

Selv så kort tid før starten på årets Langelandsfestival, er der halvtomt i havnen. Det er ellers en fin havn med søde og serviceorienterede havnepersonale. Priserne er yderst fornuftige, tilmed får man sin femmer retur, når man tager et brusebad. Med familien ombord gælder der nye standarder på hygiejne området, så det blot om at være godt beredt og nyskuret.

Vel om bord med deres enorme kufferter og en opbakning, som var det en jordomsejling de skulle ud på, så kan togtet begynde. 3.8 sømil ud af Rudkøbing, ned gennem renden og ind i Strynø Havn. Sidst jeg var her var den ikke ret stor og nedslidt, så det var med indre uro vi anduvede havnen. Et eller andet var ændret, Havnelodsen 2005 – 2006, passede heller ikke en meter, hertil vender vi tilbage.

Strynø ligger ret åbent for vinden og med min nye besætning kastede jeg mig ud i eksperimentet at parallelparkere Miss Saigon, for her var der kl. 18.30 stadig en ledig plads til at ligge langsskibs. Men kun med 1 meters penge for og bag, hvor vinden pressede skibet bort fra kajen, en vanskelig opgave.

Lige inde på kajen sad et selskab med deres rejsegrill og kolde øl. Tænkte de så meget som at rejse sig og tage en line? Nej, de sad tungt på deres flade, og iagttog hele forestillingen. Sarkasmen var slet skjult, at jeg sagde ”God appetit” bagefter.

Igen, servicen var i højsæde, havnefogeden Jens Vaupel kom rundt og tog mod bestilling på morgenbrød. 8 grovboller leveret kl. 08.00, for kun 48 kr., jamen det er fantastisk.

Da han bankede på med morgenbrødet kl. 8.00 næste morgen, udbrød han. ”Dig kender jeg...” Maksimal morgengrim, stod jeg overfor den gode havnefoged, jeg huskede lysende klart som mangeårig Knarr gast. Jens havde gastet hos Frank Berg i OD66 i 11 sæsoner, huseret verden rundt, jagtet kvinder i San Francisco, Bergen og Oslo. Altid med skipper Frank i front.

Jeg husker den gamle havn på Strynø, som faldefærdig og pladsen var trang. Stadig en lille havn, men en donation fra A.P. Møller Fonden, gjorde det muligt at udvide den gamle havn, så den kunne indvies i sommeren 2009.

Nu er viI endt i Marstal, til 500 års fødselsdag med giganten Marstal Mærsk som æresgæst. Det 400 meter lange lyseblå containerskib fyldte godt op i Marstal bugten, rigtig mange lokale tog ud og så de imponerende dimensioner.

 Udgiften for de 3 timers besøg, har nok kostet æresgæsten mere end donationen til havnen i Strynø. Men der er fornuft i besøget. Tager du et tjek på Mærsks adresseliste for ansatte skibsofficerer, så går postnummer 5960 igen rigtig mange gange. Marstal er et maritim kraftcenter, engang Danmarks største.

Havnen er en rigtig levende havn, men god blanding af erhverv og turister. Et levende skibsværft med igangværende projekter, fantastisk at opleve.  Så er der Eriksen Skibsværft, et museums skibsværft med masser af oplevelser. Og en by med en smule liv, i hvert fald i turistsæsonen.

I nat blæste det vildt og regnede voldsomt. Vejrudsigten siger overliggerdag og museumsbesøg krydderet med videofilm på den bærbare. Derfor må dagens beretning stoppe her, for min bærbar er inddraget til visning af filmen ”Argo”

Fortsat god sommer, måske ses vi i det Sydfynske?