fbpx

Bådmagasinets journalist henter inspiration

Macbook, notitsblok og kameraer er med, når Miss X nu sætter kursen mod syd og vest. Der skal nok støves nogle friske historier og vinkler op, når undertegnede tager konen med om bord og kaster fortøjningerne. Vi vil møde flotte solnedganger, gale mennesker, praktiske udfordringer, al slags vejr - og vi vil lære en helvedes masse nyt om båd og sejlads.

Både undervejs og efterfølgende vil Bådmagasinets læsere få tilgang til erfaringer og tanker om båd og sejlads, formidlet i tekst, foto og video; denne gang researchet direkte fra åbent hav og fremmede havne.

 DSC0185-bm

Hvad er det for en båd??

Miss X er i øvrigt (jeg ved I vil gætte løs) en X-452, X-yachts' to-tonner fra slut-firserne. En hurtig og levende, men også solid og rummelig båd. Måske ikke den typiske langtur-båd, men vi valgte altså en smuk og velsejlende båd og har ikke fortrudt et sekund. Selv ikke doublehanded på åbent hav i hårdt vejr...

The real thing

Om bord er også en del grej, som nu vil gennemgå en ægte test - formentlig mere grundig end nogen anden bådblads-test har kunnet gøre det.

Et års sejlads, 12.000 mil, to gange over Atlanter-havet - så ved vi hvad der holder, og hvad der ikke holder.

Så lad mig her i første omgang citere Arnold Schwarzenegger fra Terminator: I'll be back...