fbpx

Mulighed for 5 gratis overnatninger

Inkluder i Newsletter: Ja

Sejler du sommertur i Limfjorden i starten af august, så er der masser af muligheder for aktiviteter i de fem havne som er  omfattet af initiativet ”Åbne Havne” den 4.-8. august. Og der er allerede god interesse fra både sejlere, samt autocampere der i stigende grad er en kundegruppe for mange lystbådehavne.

Arrangementet strækker sig over fem dage og fem havne, hvor besøgende kan opleve et væld af maritime tilbud.

Sejlere og autocampister får gratis overnatninger ved havnene, og der er aktiviteter for både store og små, for søulke og landkrabber.

Arrangementet byder på en masse maritime oplevelser, som henvender sig til alle – både folk med saltvand i årene og mere landfaste familier. Besøgende kan glæde sig til alt fra sejl- og motorbådsture, man kan høre levende musik samt nyde solens stråler blive spillet ned. Derudover vil der være unikke oplevelser i hver havn, eksempelvis:

  • Smagsprøver på grillede jomfruhummerhaler
  • Se sæler, som soler sig
  • Lære at ryge fisk
  • Tage på fossiljagt
  • Få guidet fugletur
  • Rundvisning i Limfjordsbrænderiet
  • Nyde skaldyr
  • Kigge i vandkikkerter
  • Tage på hestevognstur
  • Sejle i ribbåd
  • og meget mere.

Åbne Havne på Mors er et nyt fælles tiltag, hvor fem nyrenoverede havne på Mors er gået sammen for at besøgende hver dag – i en ny havn – kan få unikke oplevelser. Bente Kristensen, Turistchef ved Morsø Turistbureau fortæller:

”Vi er meget begejstrede for den store opbakning, som vi allerede nu ser fra sejlernes og autocampisterne side. Det viser, at når vi står sammen om at give besøgende en god oplevelse, så kan vi skabe et arrangement ud over det sædvanlige.”

Det er arrangørerne for havnebestyrelserne ved Sundby, Thissinghus, Sillerslev, Ejerslev og Nykøbing Sejlklub & Marina, samt Morsø Turistbureau og Morsø kommune, som står bag tiltaget for gæsterne.

Webside ”Åbne Havne på Mors”