fbpx

'Oceans of Hope' døbt i strålende solskin

Inkluder i Newsletter: Ja

Båden “Ocean of Hopes” har været Jorden rundt tidligere i en kapsejlads, men denne gang sejler den jorden rundt i en banebrydende sejlads, hvor omkring halvdelen af besætningen vil være sejlere med Multiple Sclerose (MS).

Sailing Sclerosis Foundations båd ”Oceans of Hope” blev døbt ved en flot ceremoni i Tuborg Havn i eftermiddags, hvor tidligere miljøminister og MEP Lone Dybkjær blev gudmoder for båden, da hun officielt navngav den 20 meter lange sejlbåd, som vil stævne ud fra København den 15. juni på den første tur jorden rundt med en besætning bestående delvis af personer med multiple sclerosis (MS).

”Oceans of Hope” er et projekt drevet af Sailing Sclerosis Foundation med det mål at ændre opfattelsen af denne sygdom, at inspirere menneske med sclerose til at overvinde deres personlige udfordringer ved at fortælle historier om dem der deltager – inklusive både de positive og negative oplevelser – samt om arrangementer i alle de havne, hvor båden anløber i den 17 måneders periode som sejladsen er planlagt til at vare.

Projektet er muliggjort af firmaet Biogen Idec, hovedsponsor og officiel partner for Sailing Sclerosis Foundation samt Oceans of Hope kampagnen.

Lone Dybkjaer names Oceans of Hope Oceans M5889_lr

Lone Dybkjær sagde ved navngivnings ceremonien hos KDY i Tuborg Havn, som fandt sted i strålende solskin:

”I dag fokuserer vi på glæde og håb – ligesom når vi døber et barn.”

”Glæden ved en ide, som gennem initiativ og samarbejde mellem mange forskellige mennesker, bliver en realitet; Glæden ved at gøre det muligt at bibringe en unik oplevelse til mennesker med Sclerose. Samt håbet, igen muliggjort at samarbejde mellem mange forskellige mennesker: i industrien, på forsøgslaboratorier, på hospitaler, og dem som til daglig lever med Sclerose. Alle samarbejder sammen for at prøve at knække koden for at kurere sygdommen, og dermed helbrede og modvirke den i fremtiden.”

”Det er glæden og håbet som vi sender rundt omkring i verden på denne World MS Day.”

mikkel 489x367

Lægen Mikkel Anthonisen er initiativtager til etableringen af Sailing Sclerosis Foundation og idemanden bag Oceans of Hope. For Mikkel var det en stor dag med mange følelser, og han sagde ved dåben:

”Dagens navngivning af båden er en kæmpe milestone i vores projekt. Vores plan om at sejle jorden rundt med en besætning med Sclerose er tæt på at blive realiseret. Vi vil bære håb og drømme fra mange mennesker med os ombord på skibet. Lige fra den beskedne start på projektet, hvor vi tog en lille gruppe mennesker ud og sejle, har tiden vist hvad vi kan opnå, når mennesker med en kronisk sygdom får muligheden for at overvinde deres individuelle udfordringer.”

Mikkel Anthonisen fortsatte: ”Vi er meget taknemmelig for Lone Dybkjærs støtte til projektet i dag i forbindelse med navngivningen af båden. Tillige en meget stor tak til Biogen Idesc, vores officielle partner i projektet, et firma som i mere end 30 år har været engageret i Sclerose området.”

Mikkel har sejlet hele sit liv fra sin barndom i Holbæk og siden i Køge Bugt, og er passioneret sejler, samt en person som gerne tager initiativ et projekt, som kan glæde og gavne andre mennesker. Ideen til projektet kom en dag, hvor han havde en samtale med en patient, som fortalte at han nu måtte opgive sin drøm om at komme jorden rundt på grund af sin sygdom. Projektet formede sig i Mikkels tanker, og materialiserede sig efterhånden som andre støtte op op hans vision og målsætninger.

”Oceans of Hope blev navngivet på “World MS Day”, temaet er i år tilgængelighed. Projektet vil animere til deltagelse i sejlsport overalt, samtidig med at båden er på vej Jorden rundt.

Torben Damsgaard, direktør for Scleroseforeningen, sagde:

”Rigtig mange mennesker jorden rundt vil misunde disse personer med Sclerose, som får muligheden for at sejle og arbejde nogle uger ombord på båden. Hvor mange af os har ikke drømt om at sejle jorden rundt ? Nu, for nogle af disse mennesker hvor drømmen har været meget fjern, bliver det pludselig muligt. Det er dét, som gør Sailing Sclerosis til et unikt projekt. Ikke kun for nogle modige og lykkelig personer med Sclerose, som er ombord på Oceans of Hope, men også som et fyrtårn for mange andre mennesker med Sclerose rundt omkring i verden, som vil følge projektet.”

Besætningsmedlemmernes fortællinger vil blive lagt på http://www.sailingsclerosis.com/, www.facebook.com/oceansofhope og på Twitter @sailsclerosis

Oceans of Hope stævner ud fra Amaliehaven i København den 15. juni og vil besøge omkring 30 havne jorden rundt, den første er Kiel, Tyskland (19-22 juni), Portsmouth, England (3-6 juli), La Rochelle, Frankrig (11-14 juli), Lisabon, Portugal (25 juli til 2 august) og Boston, USA hvor man forventer ankomst den 8. september.

Resten af turen jorden rundt vil bringe båden langs USA’s østkyst, Carribien, Panama Kanalen, over Stillehavet via Galapagos øerne til Australien, videre til Sydafrika, Brasilien og tilbage til Europa.

Vil du med på en eller to etapper ?

Der er fortsat ledige pladser ombord under jordomsejlingen. For at modtage mere information og søge optagelse, download ansøgningsskema på http://www.sailingsclerosis.com/ eller send email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.">Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Biogen Idec er den officielle partner for Oceans of Hope. David Allsop, senior vice-præsident for Europe and Canada, udtrykte:

“Vi er meget stolte over at være en del af projektet, som passer fuldstændig med vores mere end 30 år gamle program om at støtte Sclerose området gennem innovativ forskning og patient programmer.”

“Behandling af Sclerose skal være holistisk – og skal involvere retten til terapi støttet af offentlige ordninger og ressourcer. Gennem budskaber om håb og empowerment, tror vi at Oceans of Hope kan være til gavn for patienter over hele verden.”

”Oceans of Hope” sætter sejl fra Amaliehaven, København kl. 16.30 den 15. juni 2014.

Kom og vær med ved afsejlingen på molen – eller følg med i din egen båd på vej fra København – og vær på denne måde med til at sende ”Oceans of Hope” godt afsted jorden rundt, men håb og tro på fremtiden og mulighederne.

Ocean of Hopes skal sejle jorden rundt under det danske Yachtflag samt KDY's stander.









Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen





Udvalgte artikler *