fbpx

Vi prøvesejler Malmö

Inkluder i Newsletter: Ja

Malmös gamle centrum er utrolig kønt med gamle, maleriske huse. Samtidig er der liv med mange mennesker og arrangementer med koncerter på torve og gader.
Faktisk er Malmö lige et sted for en promenade og for indkøb for gæstende lyst-sejlere. Men det krævede tidligere, at man travede 4 km langs strandparker og badestrande fra lystbådehavnen Lagunen, eller 5 km fra Limhamn. Det er passende mini-cykelafstande, men man går kun turen til fods én enkelt gang. Næste gang får man ikke lokket kone og børn med. Dog går der bus fra Limhamn. En taxa til ca. 140 svenske kr. er pengene værd på hjemturen.
Så kom Øresundsbroen, og flyvebådene stoppede deres sejlads. Det burde ligesom i København give fred og ro og muligheder i Malmös havn. Der kom også rygter om en lille gæstehavn inde i selve Malmös store havn.
Vi har prøvesejlet København efter flyvebådene (Bådmagasinet maj 2003), men blev skuffede, for der var ikke mere ro og bedre plads til lystbåde.
Nu sejlede vi optimistiske til Malmö for at finde gæstehavnen og se på forholdene, for svenskerne er da bedre til den slags end danskerne i København.

Brug nyt søkort
Der sker stadig opfyldninger foran Malmös havn, så det er en god idé at have et nyt søkort. I øvrigt holdt vi os pænt uden for de gule bøjer, der markerer nordlig grænse for opfyld. At der er opfyld bekræftedes et par uger senere af en anden dansk båd, der rørte bundens betonbrokker inden for de gule bøjer.
Et lille, uanseeligt fyrtårn på en ensom stenbunke nord for havnen, samt store grønne og røde lysbøjer viser ind mod den gamle havn. Fyret på stenbunken er 10 m højt, men ser mindre ud. Lidt længere mod øst er der også en indsejling til en ny containerhavn, men det er udelukkende industri.
Efter fyret på stenbunken kommer der endnu to havnefyr på betonsokler med grønne striber, og så kommer det inderste og ældste havnefyr. Et højt og slankt gammeldags fyrtårn, smukt og lige til et postkort. Det er hvidt med to røde striber, måske fra den svenske venstrekørsels tid, for det burde være grønne striber, da fyret skal holdes om styrbord.
Så er vi inde i flyvebådenes tomme havnebassin, hvor der kunne være en lystbådehavn 100 m fra centrum. Der lå da også en gammel skude og et par danske lystbåde og pyntede ved de høje, ugæstfri jernspunsvægge. Omgivelserne er beton- og glashuse, fine store murstenshuse fra omkring 1900 og grønne træer, der skjuler Malmös centrum.
Man kan da godt fortøje her i flyvebådenes tomme havnebassin, men forholdene med høje, rustne kajer egner sig slet ikke til lystbåde.
Vi skrev til Malmös havn for at høre om mulighederne for lystbåde. Der kom svar fra Copenhagen Malmö Port’s kontor i København, for de to havne arbejder sammen. Det lovede ikke godt, for i København er de ikke meget for lystbåde. Vi blev henvist til Fastig-hetskontoret (ejendomskontoret) som tog sig af havnens planlægning. Men de kunne ikke svare på noget om helst. Gatukontoret (teknisk forvaltning) sagde, at de gode havnemuligheder i flyvebådenes bassin skulle spærres af en ringvej med en trafikeret vejbro i forbindelse med metrobyggeri. Vejbroen er bygget i vinteren 2003-04, mens selve metroen først er færdig 2009. Dermed var det ikke i det bedst beliggende havnebassin, at gæstebåde med mast kunne få plads. Den kommende travle vejbro kan ganske vist lukke op, men det vil nok ske sjældent og næppe i almindelig myldre- og arbejdstid.


Malmö har tomme havnebassiner, bl.a. flyvebådenes, tæt op ad det kønne gamle bycentrum. Men bassinerne skal spærres af vejbroer, så kun motorbåde kan komme ind.

            <br />

Fundet: Totalt ukendt lystbådehavn
Mens vi cirklede rundt i flyvebådenes trist tomme bassin ankom kæmpefærgen fra Travemünde. Den skal ikke ind i flyvebådenes bassin, men den bakker tæt forbi indsejlingen, og det vil give problemer, hvis der også er lystbåde i havnen.
Vi forlod den indre havn - i øvrigt sammen med et par svenske lystbåde, der nysgerrigt var sejlet ind og straks sejlede skuffede ud igen. Faktisk har der i 2003 været en lind strøm af nysgerrige danske både for at se på mulighederne, og de er alle vendt om og sejlet ud igen.
Vi tog den udvidede havnerundfart i egen båd i alle Malmös havnebassiner, men vi fandt kun industrikajer, kraner og huse og haller fra 1900 til 2003. Enkelte gamle pakhuse lignede polsk forfald, det vil sige trist og gråt med træer i tagrenden og knuste vinduer.
Men så forfulgte vi en lille lokal sejlbåd langt ind i det meget lange nordøstligste havnebassin. Sejlbåden drejede ind mellem to gule bøjer til en lille totalt ukendt lystbådehavn i et industriområde med tanke, værksteder og vindmøller.
Der var altså en lystbådehavn i Malmö, men dybden er kun ca. 1,5 m og omgivelserne er kun industri. Der er 3 km til centrum mod 4 km fra Lagunen og 5 km fra Limhamn. Havnen kan anbefales til mindre sejlbåde og motorbåde, som helst har cykler om bord, og som vil se Malmö, og som bagefter bare skal sove i havnen.
Denne lille lystbådehavn BKN er dog ikke vant til gæstebåde, da havnen ikke er omtalt i havnelodser, hverken danske eller svenske.
Og indtil videre ser det ikke ud til at Malmö med de mange muligheder ønsker lystbåde ind i selve havnen ved centrum. Ligesom København, for de samarbejder i Copenhagen Malmö Port selskabet.


2009-06-28 04:46:40 af piyqjompkqn

9l5SAB yciigqsviyih, [url=http://wdvmioakjglb.com/]wdvmioakjglb[/url], [link=http://zcstdkrrkcwc.com/]zcstdkrrkcwc[/link], http://rnsbmambyjzh.com/








Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *