fbpx

Limfjorden del 1

Vi passerede det rød-hvid stribede Hals Barre fyr i Kattegat og kom ind mellem fyr og bøjer og lyse sandgrunde til Limfjorden.
Hals er køn og livlig, og som undtagelsen ved Limfjorden er havnen ofte meget tæt belagt. Men dér har vi været før, vi ville se nye havne.
Egense havn over for Hals er fredelig og med god plads. Her har vi også været, og nu er der kun 2 m dybde, og vi stikker 1,9 m.
Skipper fortsatte ind ad fjorden til be-sætningens fortrydelse. Vi var sejlet fra Sundet kl. 5 i morges, og efter 100 sømil over Kattegat ville besætningen se havnemoler - indefra.
Tre sømil længere inde ligger den ret ukendte Mou havn på sydsiden. En meget smal indsejling, kun 8-9 m, giver ingen problemer, og der var ledige pladser her ved 19-tiden. Havnen ligger ensomt ved grønne enge og lærkesang. Der er ingen by, men den rolige sovehavn er et godt alternativ ved Limfjordens munding fremfor Hals-Egense. Men skal man proviantere er der 1,5 km ad landevejen mellem nys-gerrige køer til en by med supermarked. Gamle cykler lånes gratis på havnen.
Næste dag fortsatte vi op gennem Lan-geraks flade landskaber, drejede ned mod Aalborgs industriskorstene og kom ind mellem byens huse til vejbroen. Bravo, den har et lysskilt med næste åbningstid, så man kan vente afslappet ved tomme kajer.
Bommene kimer oppe på vejbroen, og røde lys betyder at broen åbner. Man undrer sig over danske broers lyssignaler, og man må slå op i en bog for at se, at to røde lys betyder at skibe fra øst må sejle igennem, og tre røde lys er for skibe fra vest. Alle vore nabolande bruger grønt lys for gennemsejling og rødt for spærret. Vores manglende grønne lys forvirrer tyskere, nordmænd og svenskere.
Vest for vejbroen kommer jernbanebroen, der heldigvis ikke er så trafikeret og derfor ofte står åben. Jeg har dog en gang været spærret inde en træls time mellem de to broer.
Straks vest for jernbanebroen ligger lystbådehavnene med Aalborgs husblokke på lidt afstand. Der er ca. 1 km til indkøbsmuligheder, kortest er der fra den østlige havn, som ulogisk hedder Vestre Bådehavn fra gammel tid. Fra Marina Fjordparken vest for byen er der 2 km, og denne havn er nu helt indelukket af store, sorte husblokke med eksklusiv beboerudsigt over havn, græs og enge.
Aalborg byder på en storbys muntre liv. Er man historisk interesseret, bør man tage de 4 km op til Lindholm Høje med en imponerende stor oldtids gravplads med stensætninger i skibsform på en græsbakke ned mod Limfjorden.


Vejrmelding på Limfjorden: I østlige del må du høre udsigten for Kattegat, på midten udsigten for Skagerrak og i vestligste del udsigt for Fisker (Nordsøen). Regn samtidig med et gennemsnit af alle tre vejrmeldinger.


Følg bøjer og løbets krumning
Vest for Aalborg slynger Limfjorden sig som en flod i store kurver mellem lave kyster med marker og enge. Sejlløbets bund kommer stejlt op fra 10 til 0,5 m. Sejl ikke i rette linjer fra bøje til bøje i ”inderbanens” krumning, du risikerer grundberøring midt mellem to bøjer. En tysk båd stoppede brat, da den overså et østkompasmærke mellem de grønne bøjer. Med motorkraft kunne den let bakke af sandet igen.
Vi sejlede mod havnen i Gjøl (udtales kort ”gøll”). Fra hovedsejlløbet måtte vi styre kompaskurs mellem små grunde med 1,8 og 1,9 m. To søsportskort mødes i Gjøl, så man må tape de to blade sammen for at få overblik.
Gjøl er en fin og hyggelig sovehavn med en stor hvidkalket kro med takkede gavle. Har man set den gamle tv-film ”Fiskerne”, der blev optaget i Gjøl, kunne man tro, at der er landsbyidyl. Men bag havnens hvide kro findes kun en kedelig villaby med langt til en stor kirke og indkøbsmuligheder.
Nede i Nibe Bredning ligger den oversete, men utrolig hyggelige Nibe by med en fin havn og masser af gæstepladser. De fleste både overser Nibe, og det er synd. Når man ad den gravede rende nærmer sig Nibe ser man inde i land ordet NIBE skrevet som velkomst i klippet buskads med 5 m store bogstaver. Som kirkeskib har den lille kirke en sildekåg fra 1703, en fladbundet pram med smakkesejl, der brugtes til fiskeri mv. på fjorden indtil for 50 år siden. Der ligger glemte, gamle kåge fra 1900-tallet på land i nogle havne, bl.a. Gjøl.




Fra smal rende til bredning
Sømærkerne står tæt på den videre sejlads ad den smalle del af fjorden mod Agger-sundbroen. Streg hvert sømærke af i kortet, så du ved, hvor langt du er nået.
Atter lidt ventetid, før broen åbnede med to røde lys. Det blæste frisk fra sydøst, og en lille sejlbåd med uøvet besætning drev ind på en meter vand, hvor besætningen måtte ud og skubbe den fri.
Vi strøg gennem broen og fulgte det krumme sejlløb mellem grønne bakke-skrænter og lyse sandgrunde til Løgstør. Den lange, spændende kanalhavn var tæt belagt med gæstebåde, men vi fandt plads langskibs uden på en tysk båd.
Løgstør by er hyggelig med små, tætliggende byhuse i smalle gader - og en del hundelorte på brostenene. Mens vi nød aftenen i båden bemærkede vi hovedet af en sæl, der patruljerede frem og tilbage i indsejlingen. Der ses mange sæler i Limfjorden vest for Løgstør.
Løgstørs kanalhavn er den tidligere Frederik d. 7.s Kanal, som blev gravet 1857-61 med håndkraft inde bag kysten til udmunding 4 km mod sydvest i Livø Bredning. Før kanalen blev bygget spærrede Løgstør Grunde for skibe. Varer måtte omlades og færges over grundene i lægtere og derpå lastes i et andet skib før videre sejlads. I begge ender af kanalen er der hvide ”kanalhuse”, der brugtes til mandskab og heste, som trak skibe igennem. Kanalhuset i Løgstør er nu museum med gamle fiskerbåde og sjægter. De har smakkesejl og fok med ringe af kohorn som hager på forstaget.
I 1898-1901 blev den nuværende rende gravet direkte gennem Løgstør Grunde. Renden vedligeholdes stadig af et ud-dybningsfartøj. Ligger det i renden, så husk at du i al fald ikke skal passere på den side, hvor skibet har hejst to sorte kugler.

En af Limfjordens kønneste øer
I Løgstør Bredning rejser lille Livø sine stejle krat- og græsskrænter. Det er Limfjordens kønneste ø med fjordens mindste havn i læ på østkysten. Er inderhavnen og ydermolens pladser tætpakket, kan man ankre syd for havnen, men af vejen for færgen fra Rønbjerg. Hund, kat og biler må ikke komme på Livø. Fra havnen er der 1 km til landsbyen med købmand, kro og lejrskoler. Bag landsbyen bør man trave en tur i den frodige skov op til skrænterne mod nord-vest. Selv i vindstille ser man vestenvinden, der har bøjet de yderste buske og træer permanent mod øst.
Øens sydlige del er mest landbrug, og sydligst ender Livø i det meget lange rev Livtap, der er sælreservat.
Vi sejlede sydpå fra Livø i stille vejr, og flere sæler stak hovedet op for at se på os. Vejrmeldingen sagde torden og stormpust til natten, og i vindstille ankom vi til Hvalpsund. Det er en god, stor sovehavn med et stort bådværft. Der er også den gamle, tomme lystbådehavn ved færgelejet over til Sundsøre. Fra havnen er der 1 km til supermarkedet ad en villavej, hvor husejerne kappes om de flotteste haver. Vinderen har overdrevet vildt med frihedsgudinde og lygter ved små søer med åkander, springvand og små broer.
Vi satte ekstra fortøjninger med fjedre før natten. Vi vågnede ved et kæmpebrag, så alle røg op i kahytsloftet. Et lyn slog ned lige i nærheden, og vinden ruskede og regnen piskede. Godt at vi lå i en tryg havn med stævnen mod vinden.
Næste dag tog vi den lille færge over det smalle sund til Sundsøre med færgeleje, en restaurant, to huse og en ny, tom lystbådehavn, der aldrig blev helt færdig.
Vi krydsede sydpå ad fjorden mod Skive. Ved Sundsøre skal man øst om en grøn bøje på et af Limfjordens mærkelige, tynde rev, der strækker sig tre fjerdedel ud i et smalt farvand. På revet solede flere sæler sig.
Fjorden er køn på turen til Skive. Vi passerede indsejlingen mod Lovns Bredning, som inderst skjuler Virksund havn og Hjarbæk Fjord. Over for er ankerbugten Astrup Vig, hvor håndbøger beskriver Jeppe Aakjærs hus ”Jenle” (jysk: Enlig eller ensomhed). Men huset ses ikke fra vandet.
På afstand viser store siloer vej mod Skive industrihavn. Lystbådehavnen ligger kønt foran en lille grøn skov, der skjuler siloerne. På molehovedet står en blank, kantet stålsøjle, et sært kunstværk. Havnen har god plads og er et fint sted at overnatte. De nødvendigste ting kan købes i en kiosk, for Skive by er 2 km fra havnen, og det er for langt at gå. Krabbesholm kønne herregård, nu højskole, fra 1550 ligger lige bag skoven ved havnen.

Læs del 2 af Limfjords-turen i Bådmagasinet nr. 12 2003.