Bruno Hansen vinder sit tredje VM på tre år.

Dansk para-surfer vinder sit tredje VM-guld på tre år

04-12-2017 11:02 Redaktionen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Den 46-årige danske para-surfer, Bruno Hansen, der er lam fra livet og ned, vandt søndag aften dansk tid sit tredje VM-guld ved VM for para-surfere i San Diego, USA.

I tre meter høje bølger surfede Bruno sig til den højeste score i en tæt finale, som blandt andet talte amerikaneren Christian Bailey, som er tidligere professionel surfer, før han efter en bilulykke mistede førligheden fra livet og ned.

- Efter min første bølge, som jeg fik bare 30 sekunder efter heatet var startet, var jeg ret sikker på, at det her kunne gå hen og blive rigtig stort, fortæller en stolt Bruno Hansen.

Det er Bruno Hansens tredje VM-guld på lige så mange år. Faktisk er han ubesejret i sin klasse i VM-sammenhæng, for det er blot tredje gang, at det internationale surf-forbund (ISA) afvikler et VM for handicappede surfere - alle årene med Bruno Hansen som vinder.

Han har surfet, siden han var syv år. Som 27-årig brækkede han ryggen i en trafikulykke og blev lam fra livet og ned. Fem år efter ulykken genfandt han glæden ved surfing, og siden har han været blandt verdens bedste parasurfere.

Drømmer om OL

Nu drømmer han om, at surfing kommer på det paraolympiske program i 2024, for sporten blev i juni anerkendt af den Internationale Paralympiske Komité.

- Med dette VM har vi bevist, at parasurfing er berettiget til at være en del af OL. De bølger, som jeg har surfet i under VM, er der ikke mange uden fysiske handicap, som kan surfe i. Det siger noget om, hvad vi er i stand til, siger Bruno Hansen.

Han håber, at OL kan være med til at vise verden, at der ikke er de store begrænsninger mellem det at være handicappet og ikke handicappet

På forbundskontoret i Dansk Surf & Rafting Forbund, der udvikler surfsporten i Danmark, kan man ikke få armene ned ovenpå Brunos succes ved VM.

- Når man ser de bølger, som Bruno har surfet i ved dette VM, så er intet umuligt, selvom man mangler et ben, en arm eller er lam i størstedelen af kroppen. Det er utrolig inspirerende, fortæller Michael Lindberg, projektchef i Dansk Surf & Rafting Forbund.

DEN Bruno Hansen Chris Grant 3

Blå bog:
Bruno Hansen (46 år) er født i Zimbabwe og primært opvokset i Sydafrika. Hans far er dansk, og hans mor er fra England. Han boede i Danmark i sine teenageår og har ydet to års tjeneste i Søværnet. Bruno har surfet, siden han var syv år gammel. Som 27-årig, i 1998, blev han udsat for et voldeligt røveri som forsagede en alvorlig trafikulykke, hvor han brækkede ryggen og blev total lam i benene. I godt fem år havde Bruno svært ved at ”leve livet” og gik med tanker om selvmord. Han fandt dog heldigvis igen lysten at leve og til at surfe. Han har siden boet i blandt andet Indonesien og England, hvor han bruger det meste af sin tid på surfing, sejlads, freediving og dykning.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer