Singlehandsejlerne har de seneste år oplevet stor fremgang. Nu er SSF kommet ind under DS som en assioseret klub.

Singlehandsejlerne ind under DS

09-03-2018 12:46 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

På et bestyrelsesmøde i Dansk Sejlunion d. 26. februar blev anmodning fra Skandinavisk Singlehandsejler Forening (SSF) om optagelse som associeret klub under Dansk Sejlunion behandlet - og vedtaget.

”Interessen for singlehanded sejlads er i kraftig stigning i de danske sejlklubber, hvor flere og flere sejlere vælger at prøve kræfter med den personlige udfordring det er, at deltage i en af de efterhånden mange singlehand sejladser” udtaler Jacob Handrup, formand SSF.

”Vi ser frem til samarbejdet og til, at vi i fællesskab kan løfte fokus på sikkerhed og uddannelse af dem, som sejler alene eller ”short handed” – og for alle andre. Fokus på sikkerhed og forberedelse er relevant for alle sejlere,” udtaler Line Markert, formand Dansk Sejlunion.

Skandinavisk Singlehandsejler Forening er skabt med det formål at samle disse sejlere i et fællesskab der skal støtte op om udviklingen af nye sejladser, fremme sikkerheden ved sejlads, og generelt fremme kendskabet til singlehanded sejlads.

Bestyrelserne i både Dansk Sejlunion og Skandinavisk Singlehandsejler Forening vurderer, at et samarbejde vil være til gavn for begge parter. Samarbejdet vil i første omgang omfatte uddannelse af sejlere med fokus på sikkerhed under planlægning, forberedelse og gennemførelse af single- eller shorthanded sejlads.

Emnet har interesse blandt mange sejlere og sejlklubber. Det vurderes endvidere, at et sådant samarbejde vil kunne være en løftestang til at få flere sejlere på vandet.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer