fbpx

Liga 2. Div: Bandholm vinder for anden gang

Inkluder i Newsletter: Ja

To sejre ud af to mulige. På trods af vejrmæssige udforinger og masser af rutsjebane i placeringerne holdte Bandholm WHITE TAILED EGALES sig i toppen og endte med at tage sejren til dette andet stævne i Sejlsportsligaen 2. division. Lige efter Bandholm WHITE TAILED EAGLES og Bogense, kommer ikke uventet et YOUNGSTERS hold.

Kerteminde Sejlklub har nu været værter for Sejlsportsligaen de seneste to weekender, og der er ingen tvivl om det har været en succes. Henrik Mølh fortæller, hvordan 'vi som klub virkelig brænder for et koncept som Sejlsportsligaen. Det er så attraktivt og byder på en masse intense sejladser, action på vandet og så ligeledes publikumsvenligt, som er sjældent for sejlsporten. Den lokale opbakning har været så overvældende, og folk er blevet budt på det bedste fra vores lokale specialiteter, alt fra juice til marcipan og vi kunne ikke have gjort det uden den opbakning', siger en glad stævnearrangør.

Sejlsportsligaen er en turnering for klubhold, der dyster landet rundt i en 1. og 2. division fire stævner hen over året. Næste gang afholdes stævnet i Skovshoved hvorefter der sejles finale i Aarhus foran DOKK1 helt inde i havnebassinet. Til stævnet i Kerteminde var der denne weekend tre fynske hold med.

Holdet som blev overrasket
Bogense sejlede sidste år med i 1. division, og de viser med weekendens sejladser at det er dér, de gerne vil sejle igen. Bogenses trup var (næsten) den kendte besætning med Ulrik Meyer Nielsen som rorsmand og videre Ulrik Kärill, Mads Nielsen og Kasper Grønbek. Holdet fra Bogense var selv lidt overraskede over dagens resultatet, men er selvfølgelig glade for en podieplads. 'Selv er vi noget overraskede over at vi kunne klare os så godt i den lette vind. Der er ingen tvivl om at vinden har været svigende og det har været udfordrende og så særligt da vinden forsvandt var vi noget spændt på om vi kunne holde placeringerne. Det gik rigtig godt og vi har haft en rigtig god weekend', lyder det fra Ulrik Meyer Nielsen.

Bogense kom på anden pladsen lige efter BANDHOLM som sejrede endnu en gang. Første stævne i Frederikshavn vandt de også. Holdte følte sig på intet tidspunkt sikker på sejren og Peter Ammundsen fortæller: 'Vi fik en rigtig godt start på stævnet lørdag. Alting spillede for os. Perfekte starter og resten af besætningen kæmpede. Søndag var det som om at alt vores fart var væk, og den lette vind gjorde det svært at udfører den taktik vi ellers havde planlagt'. Til trods for udfordringerne holdte holdet sejren og endte øverst på podiet.

De unge på podiet
Det er første gang at et YOUNGSTERS hold kommer på podiet i den tid at YOUNGSTERS har sejlet i 2. division. På en flot 3.plads kom det ene af de to YOUNGSTERS hold, hvor Emil Kjær fra YOUNGSTERS-holdet siger 'det har været fedt at være med og vi er klar på mere, det er jo mega sjovt', og der er ingen tvivl om at holdet klarede både det lette men også udfordrende vejr ligeså godt som mange af de mere erfarende besætninger. Sejlerne kommer fra og kender hinanden fra matche-race og har også sejlet både J/70 og J/80 tidligere. 

Høj adrenalin og vejret var meget udfordrende
Den eneste klub der havde slået Bandholm efter lørdagens sejlads var Thurø. Fulde af forhåbning gik de efter en podieplads til dette andet stævne. Det holdte dog ikke helt i søndagens vejr, Morten Lohse forklarer om lørdagens sejladser og hvorfor de ikke endte på podiet, 'Vi sejlede godt lørdag i den friske vind og banerne var til vores fordel. Der var mange tætte sejladser, virkelig meget adrenalin. I dag var der lidt mere lotto i det! Vi lå to’er i går og det var vores rutine til ret – ja halvgammel om man vil – der gjorde det, mens vi i dag er lidt forfulgt af uheld og svigende vind'.

Det sociale gør det til det bedste
Thurø tager trods den lidt skuffede placering hjem med et smil. 'Det sociale er helt specielt ved dette koncept, og det er vi vilde med. Vi får snakket om en masse forskellige ting med de andre besætninger samtidig med at vi sejler konstant. Vi snakker meget om trim med de andre på molen og mens vi venter i bådene. Vi får et kæmpe boost af at snakke så meget med de andre hold', lyder det fra Thurø PIRATS.




Seneste nyheder





Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *