fbpx

Her er de fire nye Sejlsportsliga-klubber i 2017

Inkluder i Newsletter: Ja

To nye ligaklubber, en maritim efterskole og en tidligere ligadeltager udgør de fire nye navne i Sejlsportsligaens 2. division, når næste sæson skydes til foråret.

Sejlsportsligaen er gået på vinterferie. 2016-sæson sluttede i september med op- og nedrykning i de to divisioner. Fire klubber rykker ud af 2. division - det betyder velkommen til fire nye:

KØS Sejlsport

KØS var med i 2. division i 2015 og landede på en nedrykningsplads. Nu er KØS - der består af ungdomssejlere fra Sundet, KAS og Øresund Sejlklub Frem - tilbage i ligaen med fornyet styrke. De unge sejlere træner flittigt i J/70'ere, lejet i naboklubberne, lyder meldingen fra KØS.

Sletten Bådeklub

Sletten Bådeklub er kendt som en målrettet klub med et stærkt og bredt aktivitetsudbud. Klubben har bl.a. investeret i en J/70'er, så selv om Sletten er ny i ligasammenhæng, er der grund til at forvente en stærk spiller fra det nordsjællandske.

Skælskær Amatør-Sejlklub

Med Skælskør Amatør-Sejlklub bliver Vestsjælland for første gang repræsenteret i Sejlsportsligaen. Klubben er kendt for sit store engagement i ungdomssejlads med det årlige Harboe Cup som fyrtårnet. Indsatsen udløste i 2015 TORM Prisen på 30.000 kr. til klubbens juniorleder Claus Møller Christensen.

Hou Maritime Idrætsefterskole

Hou Maritime Idrætsefterskole i har sejlads som ét blandt fire bærende linjefag - de øvrige er fodbold, håndbold og outdoor. Også musik, teater, klatring og meget andet bliver udbudt på skolen. Skolerne i Oure rykkede desværre ud af 2. division i år - til gengæld er Hou Maritime Efterskole garant for, at der stadig helt unge sejlere med i ligaen.

"På hver sin måde er det fire virkelig spændende klubber, vi får med i den nye 2. division", siger projektleder for ligaen, Peter Wolsing.

"Skælskør og Sletten er to innovative klubber med stærkt fokus på ungdomssejlads - og KØS er en ren ungdomsafdeling. Det er klubber, der til fulde afspejler hele den grundlæggende idé med Sejlsportsliga og sportsbådssejlads som et tilbud, der er attraktivt for alle sejlere - især de unge", uddyber han.

"Med Hou Maritime Idrætsefterskole er jeg blevet fortalt, at det var eleverne, som opfordrede skolens ledelse til at melde sig til Sejlsportsligaen. Det er en skøn historie, og jeg synes, det bekræfter, at ligaen rammer noget rigtigt. Noget, som unge sejlere gerne vil være en del af. Vi er på rette vej", siger Peter Wolsing.

Op- og nedrykning

De fire nye 2. divisionsklubber træder ind i stedet for de fire nedrykkere - Neptun Vejle, Nivå Bådelaug, DTU-Sejlsport og Skolerne i Oure.

Derudover vil 2. division bestå af Syvstjernen, KAS, Middelfart, Skærbæk, Lynetten, Thurø, SK København, Helsingør samt fem nedrykkere fra 1. division - Skive, Brejning, Aabenraa, Svendborg og Roskilde.

Alle navne med forbehold for, at ikke alle klubber endnu har givet endeligt tilsagn om at deltage i 2017.









Havne

Havnefoged søges i Sydsjælland

★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *