fbpx

Sejlsportsligaen: Frederikshavn på sikker guldkurs

Inkluder i Newsletter: Ja

Frederikshavn er i top, mens Hellerup flopper. Det er den korte version efter dag to ved ligastævnet i Skovshoved, og Sejlsportsligaens DM-guld har dermed kurs mod Nordjylland.

Efter to dages sejladser ved sæsonafslutningen i Skovshoved er Frederikshavn Sejlklub med helt i front på en tredjeplads, mens guldrivalerne fra Hellerup Sejlklub til gengæld halser langt efter på en lavtflyvende 12. plads.

Nordjyderne har sejlet overbevisende gennem hele stævnet. Dog med et par mindre gode sejladser til allersidst lørdag, hvilket har skubbet dem fra en første- til tredjepladsen. Stævnet føres af Kaløvig Bådelaug – to point foran Faaborg Sejlklub og med Frederikshavn fire point efter.

Med den aktuelle stilling er Frederikshavn i en komfortabel FINAL 6-position, mens Hellerup ligger udenfor. Hvis ikke billedet ændrer sig, vil DM-guldet være afgjort til nordjydernes fordel allerede inden FINAL 6, søndag kl. 14.

Med Frederikshavn komfortabelt i front er der lagt an til et tæt opløb om sølv og bronze. Hellerup holder stadig andenpladsen, men trues bagfra af både Kerteminde, Faaborg og KDY.

I bunden af rækken rykker de fem nederst placerede klubber ud af 1. division. Brejning, Skive, Aabenraa og Svendborg er godt på ned mod 2. division, mens der er tæt kamp mellem Horsens, Lynæs, Bogense og Roskilde om at undgå den sidste degraderingsplads – kun et enkelt point adskiller de fire teams før søndag.

Samlet ligastilling her

Stilling i Skovshoved her









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *