fbpx

Ligaen har kurs mod Sydfyn - med flere både på startlinjen

Inkluder i Newsletter: Ja

Efter lidt over en måneds sommerpause er Sejlsportsligaen tilbage, og efter et veloverstået DM går turen til Svendborg Sunds Sejlklub.

Stævnet sejles ved Rantzausminde, hvor 2. division starter kommende weekend, den 13.-14. august. Historisk mange hold deltager til dette stævne og Borgmesteren åbner stævnet.

Stolt formand glæder sig
Fra formand, Christian Hammerich lyder "Vi glæder os over at være værter for dette 3. stævne i Sejlsportsligaen. Vi er spændte før stævnet og er overvældet over den lokale opbakning, særligt Destination Fyn og Svendborg Event som har fået øje på os, det er noget vi er meget stolte over. Vi glæder os til at kunne vise området frem for dem og alle sejlerne. Vi vil gøre vores for at gæsterne sætter pris på både de vand- og landlige rammer, når vi byder velkommen fra nær og fjern i Rantzausminde."

Mange hold til start
Der kommer rigtig mange nye klubber til dette 3. stævne i Sejlsportsligaen, klubhold og sejlere som ikke før har haft deres gang i liga-formatet. Det er særligt de lokale sejlklubber, der stiller med mere end et hold og derudover er det også de mindre som Thurø og Sundby, der har sat kurs mod Sydfyn. Det skal nok blive rigtig spændende at se hvem der snupper sejreren i Svendborg.

For første gang
Der vil derfor blive sejlet i flere J70’er både end normalt, og der vil være 9 både på startlinjen, mod normalt 7 eller 8 både. Det er muligt, fordi at der i 2. division er wildcard ordning, hvor nye klubber kan prøve at sejle det intense format og prøve de moderne J/70’ere. For mange sejlklubber er deltagelse i 2. division, led i en større satsning på J/70’eren og dermed den klubudvikling som båden og Sejlsportsligaen bistår med. Det er først gang at Sejlsportsligaen får 9 både på startlinjen, og det vil forhåbentlig ikke være sidste gang.

Lokal opbakning fra Borgmesteren

Der vil være åbent hus i Svendborg Sunds Sejlklub, så der er rig mulighed for at nyde en masse af spændende sejlsport og møde sejlere fra hele landet. Borgmester Bo Hansen, vil åbne stævnet kl. 09.00, hvorefter første start går kl. 10.00. I slipstrømmen af 2. division, weekenden efter - den 20.-21. august er det så 1. divisions tur .

Følg med via Sejlsportsligaens FB-side her




Seneste nyheder





★ Artikel

★ Er CE-mærkning din garanti for sikkerhed?

SailGP

Barselsvikaren - nu med fast job

Kort nyt

KDY Sharks på podiet i Portugal

Kort nyt

Museet for Søfart står til at miste millioner af kroner

Kort nyt

Træk en kajak i automaten på Rørvig Havn

Kort nyt

Sejlsportens store succes: Kvinderne stormer frem

Kapsejlads

Rindom topper verdensranglisten

Kapsejlads

Ocean Globe Race: 5.000 sømil uden varm mad og kaffe?





Udvalgte artikler *