fbpx

Den populære J/70er udlånt til Rudkøbing Sejlklub

Sejlsportsligaen har udlånt en J/70 til Rudkøbing Sejlklub for at øge interessen for sejlsporten især blandt de unge.

- Det er vi rigtigt glade for. Vi vil gerne udbrede kendskab til sejlsporten og vores klub, og nu har vi fået mulighed for at tilbyde prøvesejladser i denne type båd. Den er rigtig god og sjov at sejle i, siger Finn Birger Hansen, formand for Rudkøbing Sejlklub, til Ugeavisen Rudkøbing.

Der er i Danmark tæt på 80 J/70ere, og mange af dem er klubejede. Sejlsportsligaen råder over syv, og har nu via firmasponsorer udlånt en af dem til Rudkøbing Sejlklub.

Det er en populær bådtype til ungdomssejlads, lige som den anvendes til kvindesejlads (WOW, red.) og 1. og 2. division. Den bruges i klubberne til træning og sejlerskole og for dem, som ønsker at komme i gang med at sejle kapsejlads. Der afholdes årligt Nordisk Mesterskab, Europamesterskab og Verdensmesterskab, ligesom klassen er med i Kielerwoche.

Skulle der være nogen, som ikke er medlem af Rudkøbing Sejlklub, men gerne vil prøve, kan det godt lade sig gøre.

- Man skal bare henvende sig i klubben. Det er ikke anderledes, end hvis man vil prøve en anden båd og sejlsport i det hele taget, før man tager stilling til, om det er interessant, og man så melder sig ind i klubben, slutter Finn Birger Hansen.

j 70 rudkøb
Sponsorer har sørget for Rudkøbing kan låne en J/70'er, så de unge kan prøve den populære båd.
Kilde: Ugeavisen Rudkøbing








Kort nyt

Aabenraa Sejlklub fejrer 100 års-jubilæum med kendt band

Kapsejlads

Øhavet Rundt melder klar for 52. gang

★ Tursejlads

★ Fjällbacka og Fjällbacka Skærgården - et 'must'

Kort nyt

Tall Ship: Her er de frivillige også i fokus

Surf

Waterz kan godt bruge flere hænder - er du frisk?

Kort nyt

Speedbåd i knibe på ukendt position

SailGP

Inviterer skoler til sejlads på Peblingesøen





Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?