fbpx

Sailing Champions League: To danske klubber klar til kval-stævne

Inkluder i Newsletter: Ja

To danske besætninger skal afsted mod Kiel i den kommende uge og deltage i det første kvalifikationsstævne i Sailing Champions League, hvor i alt 27 hold deltager. De 15 bedst placerede hold går videre til finalen, der sejles i det eftertragtede og prominente Porto Cervo til oktober.

KDY sikret deres plads
Som vinder af Sejlsportsligaen 2020, har KDY allerede sikret deres plads i finalen til Sailing Champions League, mens de to andre pladser skal sikres til dette kvalifikationsstævne. Der skal en top-15-placering til, for at få deres finaleplads sikret.

Det er de respektive landes andet- og tredjebedst placerede hold der sendes til kvalifikationsstævnet i Kiel. Udover Danmark er der hold fra: Østrig, Bulgarien, Finland, Frankrig, Tyskland, Litauen, Holland, Norge, Polen, Rusland, Slovenien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

Et hold er således sikret finalen, KDY. Hellerup og Bandholm Sejlklub er de to danske klubber, som skal forsøge at 'kvalle' -  blive top-15 for at joine KDY i Porto Cervo. Der sejles torsdag- søndag.

Skipper Bo Schülein fra Bandholm fortæller inden stævnet at, "I og med det er besætninger som er blevet nr. 2 og. 3 i deres nationale ligaer, forventer jeg. et højt niveau og rigtig god mulighed for at lære en masse. Vores drømmemål er at blive udtaget til stævnet i Porto Cervo".

Formatet i Kiel
For første gang er det byen Kiel i Tyskland, der skal være værter og byde de bedste europæiske sejlklubber i SAILING Champions League velkommen. Tidligere har stævnet været del af Kiel Woche, men i år sejles på den indre fjord i byens centrum. Formatet er stort set ens med det vi kender fra Sejlsportsligaen.

Der planlægges 18 indledende og kvalificerende race for hver af de ni J/70-både. Alle sejler i hver af de 9 både, så ingen klub har fordel af en bestemt båd. Efter i alt 54 races i den indledende kvalificeringsserie, går de bedste fire klubber videre til den såkaldte "Final Four" og kæmper om podiet i op til fire yderligere sejladser søndag eftermiddag.

Hjemmebaneholdet har store forventninger
Den tyske klub fra ONEKiel, fra - ja Kiel, sluttede på en andenplads i den tyske liga 2020, og er mere end klar til at vinde på hjemmebane. Deres skipper Ole Nietiedt fortæller, "Vi er glade for at være en del af SAILING Champions League for første gang. At sejle i vores hjemby Kiel lige i centrum og ved siden af de store krydstogtskibe gør det endnu mere spændende. Naturligvis er vores mål at kvalificere sig til finalen i Porto Cervo".

Llink til deltagerliste for stævnet her:

Der sendes forøvrigt LIVE fra stævnet på YOUTUBE, hvor bl.a. Sejlsportsligaen gæster studiet.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *