fbpx

Veloverstået Sejlerfestival - trods krævende forhold

Inkluder i Newsletter: Ja

Middelfart Sejlerfestival løb af stablen i Kristi Himmelfarts dagene ved Kulturøen, i hjertet af byen. Udover at det var sæsonstart og introduktion af nye hold i Sejlsportsligaen, var der kajakture og matchrace og 350 lokale skolebørn på vandet i de dage festivallen varede. Sejladserne var meget tætte, og det var første og andenpladser der afgjorde hvem der kom øverst på podiet.

Skolerne lagde ud
Ugen startede med 350 lokale skolebørn fra fem forskellige skoler der skulle prøve at sejle matchrace. Eventen var arrangeret af Match Racing Denmark og selvom vejret ikke helt var med arrangementet, så var det en kæmpe oplevelse for de unge og for flere af dem er det ikke sidste gang de skal på vandet – og gerne i forbindelse med et Sejlsportsliga-stævne. 

Mere strøm end vind
Forholdene i Lillebælt var meget udsædvanlige, sejlerne blev udfordret fra torsdagens første start til de sidste sejladser om søndagen. Strømmen var flere gange stærkere end vinden, og det gav udfordringer for såvel baneleder Peter Lübeck, som for sejlerne. Det var særdeles attraktivt at være tilskuer, da banerne var lagt tæt på land, kun var en stenkast fra gågaden.

Der var live speak med Sofie Borbiconi og Thor Malthe Andersen alle fire dage. ”… Set fra land har sejlerne til tider sejlet sidelåns i den kraftige strøm, der løber i Lillebælt. Det har givet lidt forklaringsproblemer i forhold til tilskuerne på land, men med god musik og godt humør kommer man langt”, fortæller Thor efter de fire dage på molen.

Første pladser afgjorde det
På trods af forholdene endte sejladserne rigtig tæt! Det var i allersidste ende rene første pladser der afgjorde det tætte løb mellem matchrace-holdet Borch Racing fra Roskilde og Hellerup highflyers, efterfulgt af Bandholm Eagles i 1. division.

#1 Hellerup Highfliers (20 point)
#2 Team Roskilde (20 point)
#3 Bandholm Eagles (21 point)

Hellerup havde en enkelt første plads mere end Roskilde, og løb dermed med sejren i 1. division.
Se resultaterne her 

Anden pladser afgjorde det
2. division var på alle måder mindst lige så spændende. Lørdag bød på seks sejladser for de fleste hold, men da vinden pludselig forsvandt, måtte sidste gruppe på vandet sejle ind efter kun én sejlads. Selvsamme sejlerne startede på vandet søndag, og fik derefter sejlet total ni sejladser ligesom de andre grupper. Trods de svære forhold var det ungdommen der tog teten og sejlede lige op et WOW hold fra Aarhus. Her måtte det endelig resultat afgjorde på flest 2.pladser, da både 1. og 2. pladsen havde lige mange førstepladser.

# Youngsters I (15 point)
# Team Salt – Aarhus WOW (15 point)
# WOW – KDY (16 point)

Vinder af 2. division stævnet Youngsters I, med skipper Rasmus Lumbye fortæller, hvordan medstrømmen gjorde sejren ekstra svær: ”Vi havde en masse tætte sejladser, og der var spænding helt til sidste sejlads, så vi er rigtig glade for sejren. Det var specielt udfordrende at lave gode starter i den kraftige medstrøm, og vi måtte kæmpe hårdt for at komme tilbage i de sejladser hvor vi kom dårligt fra start”.

Se resultaterne her.

Flere hold end nogensinde
Det var et historisk startskud der gik da Sejlsportsligaen startede sæsonen i Middelfart, da hele 21 hold var på startstregen. Udviklingen i Sejlsportsligaen har åbnet for flere wildcard (WC) hold i 2. division, flere kvinder og endnu flere ungdomshold. WC kan være et udviklingshold, nye og nysgerrige hold, ungdomshold, blandede besætninger på tværs af klubber og kvindehold, som ikke har deres ’egen’ plads i 2. division.

Udviklingen er bestemt kærkommen og betyder at efterspørgslen har ført til 21 hold i 2. division, og ligeledes 21 hold i 2. division. Udviklingen går bestemt i den rigtige retning og det er positivt at flere og flere gerne vil prøve kræfter med Sejlsportsligaen.

Flere fotos, og info på FB her









Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL





Udvalgte artikler *