fbpx

Tag til Kiel og repræsenter Danmark i Youth Champions League

Inkluder i Newsletter: Ja

De danske teams til ungdommens Champions League bliver udtaget på Youngsters Camp i Hellerup den 27.-28. april.

Når de bedste ungdomsbesætninger mødes i Kiel i juni, vil der være tre danske hold blandt de op til 20 besætninger som skal sejle om titlen som det bedste Youth hold til SAILING Champions League.
 
Du har nu chancen for at sejle mod de bedste ungdomssejlere i verden og dyste om Youth SAILING Champions League trofæet under Kieler Woche. Eventen bliver igen afholdt som del af den store tyske event – Kieler Woche i 20.-24. juni, og det forventes at der kommer 15-20 ungdomshold. Skal du være med på et af de hold, som skal repræsentere Danmark i Kiel?
 
Hvem skal repræsentere Danmark til Kiel Woche?
Som del af Youngsters camp sejles der igen i år udtagelse til Youth SAILING Champions League. Fordi YOUTH SCL afholdes d. 22.-24. juni, bliver det på Youngsters Hellerup Camp, at der er udtagelse. Vil du gerne udtages til at sejle det store ungdomsmesterskab, skal du derfor deltage i campen i Hellerup, en eller to dage.
 
Du kan sejle udtagelse alene eller med en besætning som du allerede kender. Måske kender du ikke en fuld besætning, men det finder vi muligvis ud af i løbet af campen. Husk at sige det til Youngsters crew når du ankommer, om du vil sejle udtagelse.
 
24 Youth teams
Til stævnet i år er der 24 teams fra forskellige lande. Til stævnet i Kiel i 2018, deltog tre danske besætninger og to af holdene kom på podiet. I 2019 vil der være plads til 3-5 hold.

Der skal være plads til at udvikle sig undervejs
For Youngsters handler det ikke om at være den bedste til at sejle, men også om man har lyst til at repræsentere Danmark i udlandet, blandt verdens bedste ungdomshold. Youth SAILING Champions er en oplagt mulighed for at blive bedre til at sejle, og blive endnu bedre til at håndtere og sejle i J/70’ere.
 
Youngsters er meget mere end mesterskaber, og det er afgørende at de hold der repræsenterer Danmark, er stærke på sammenhold, fællesskab og sund fornuft.
 
Vil du med til Youth SAILING Champions League, skal du deltage i udtagelsen til Youngsters Hellerup Camp – du kan tilmelde dig her.
 
Tilmeld dig en af de tre Youngsters camps her.
 
Læs mere om Kieler Woche her.
 
Har du spørgsmål, så kan du altid kontakt Youngsters, på 28 56 51 80 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.