fbpx

Disse byer er værter for Sejlsportsligaen i 2016

Inkluder i Newsletter: Ja

Tredje sæson af Sejlsportsligaen åbner lørdag den 14. maj, når de 18 klubber i 2. division mødes i Lundeborg på Sydøstfyn med Skolerne i Oure som værtsklub – og nyoprykket deltager. Den følgende weekend går det løs i 1. division samme sted.

Efter Oure rykker ligaen videre til Østjylland, hvor Juelsminde Sejlklub er vært ved de to ligastævner midt i juni. Modsat alle tidligere værter er Juelsminde Sejlklub ikke selv med i ligaen, men klubben har ambitioner og har meldt sig som arrangør i håb om, at ligabesøget kan give et dynamisk boost til det lokale sejlerliv.

Sejlligaen

Sejlsportsligaen går ind i tredje sæson. Foto: Flemming Ø. Pedersen.

Efter sommerferien

Efter sommerferien går turen mod det nordvestlige hjørne, hvor Thisted Sejlklub er vært ved to ligaweekender sidst i august. Klubben var i 2013 vært ved VM for H-både og imponerede dengang ved at mobilisere et stort antal frivillige kræfter på tværs af hele det lokale foreningsliv. Sportsligt er Thisted Sejlklub med i 1. division som oprykker.

Sejlsportsligaen slutter i september med de regerende ligamestre fra Skovshoved Sejlklub som værter. Skovshoved var tiltænkt et værtsskab allerede i 2015, men arbejdet med den lokale havneudvidelse kom i vejen. Arbejdet er fortsat i fuld gang, men er lovet afsluttet inden ligaen ankommer.

Ligastævner i 2016

  • Oure (Lundeborg): 2. division, 14.-15. maj 2016
  • Oure (Lundeborg): 1. division, 20.-22. maj 2016
  • Juelsminde: 1. division, 10.-12. juni 2016
  • Juelsminde: 2. division, 18.-19. juni 2016
  • Thisted: 2. division, 20.-21. august 2016
  • Thisted: 1. division, 26.-28. august 2016
  • Skovshoved: 10.-11. september 2016
  • Skovshoved: 23.-25. september 2016








★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *