fbpx

Livetracking fra Sejlsportsligaen

Inkluder i Newsletter: Ja

Sejlsportsligaen.dk bliver det centrale omdrejningspunkt for al kommunikation og formidling i forbindelse med Sejlsportsligaen. Den ny hjemmeside, som Dansk Sejlunion nu kan præsentere, vil indeholde nyheder, resultater og information om alt, hvad der rører sig i ligaen.

Ydermere vil samtlige sejladser – fra fredag kl. 14.00 – kunne følges live på tracking via sejlsportsligaen.dk. Der vil også være livestreaming fra de afgørende sejladser.

"Vi er stolte af at have indgået en treårig samarbejdsaftale med SAP om levering af resultatservice og tracking. Det giver os en fantastisk mulighed for at eksponere ligaen på alle elektroniske platforme. Sejladserne kan blive "talk of the town" i hele sejlerdanmark, fordi alle interesserede har adgang til en liveoplevelse," forklarer Peter Wolsing, projektleder på Sejlsportsligaen.

"Man kan forestille sig, at ligaklubberne samler medlemmerne for at følge deres hold på storskærm i klubhuset. Jo mere sejlsportsfest, vi kan skabe, jo større chance er der for, at omverdenen får øjnene op for, hvad der foregår i en sejlklub."

Peter Wolsing understreger, at det i første omgang handler om at få resultatservice og tracking til at køre optimalt, mens streaming vil få en lidt mere forsigtig start.

SAP's løsning på resultatservice indebærer, at resultater og ligastilling bliver opdateret automatisk på sejlsportsligaen.dk, så snart bådene krydser målstregen.

Foruden liveformidling ved ligastævnerne vil hjemmesiden fra nu af indeholde løbende nyheder og baggrundsfakta om ligaen, klubberne, ligaformat, sejladsregler og så videre, ligesom du kan se mange af de samme informationer om Sejlsportsligaen i det e-magasin som Bådmagasinet netop har udgivet.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *