fbpx

Wow, sikke en lørdag i Rio

Inkluder i Newsletter: Ja

En yderst travl lørdag går på hæld her i Rio, hvor alle os der dækker dansk sejlsport, var hele følelsesregistreret igennem. Hele seks danske besætninnger var i aktion lørdag i Rio.

Anne-Marie Rindom tog på vandet med en klar føring, hele 10 point ned til hollænderen Marit Bouwmeester. Men allerede i første sejlads gik det galt for Rindom. Det som vi i går hørte som en god plan, at blive på midten af banen, det havde Rindom glemt i dag.

Jeg splitter fra gruppen og tror den er god ude på den ene fløj, men det viser sig at være den gale udtalte Rindom til Bådmagasinet, og fortsætter – ’Nogen gange går det galt, og det gjorde det her, jeg traf ganske enkelt et forkert valg, men jeg fik kæmpet mig tilbage i anden sejlads og situationen lige nu er jeg lykkelig over. Målet inden det hele startede var at være med i kampen om medaljer, og det er jeg (ligger nummer to, red.) – Jeg skal have lagt en god plan for mandagens medal race, og så må vi håbe det bedste.

Anne-Marie Rindom har de seneste par år arbejdet meget koncentreret med en sport-psykolog, og arbejdet med det mentale, og det har gjort mig rigtig stærk, så jeg ved jeg kan, slutter Rindom.

Laser Radial sejlerne holder hviledag i morgen søndag, inden de skal sejle deres medal race mandag.

49'eren med fremme

Jonas Warrer og C.P. Lübeck lagde ikke så godt ud med en 10. og en 15. men sluttede tilgengæld dagen perfekt af med en prik samt en femte, hvilket samlet bringer den danske 49er op på en tredje plads. Ganske imponerende.

Det er mega tæt, vi får nogle rigtig gode starter, og kommer ud på den rigtige side (højre, red.) - men i de to første rammer vi ikke helt layline, og det koster altså - vi taler om 30-50 meter, og et par ekstra vendinger, ja det er er ikke plads til, så ligger du hurtigt nummer 15 forklarede Jonas Warrer

Top 3 er målet, og nu er det vigtigt at tage noget af det sidste vi lavede i dag med videre frem, sluttede Jonas af med, men til sidst fangede vi også lige en rigtig go' melding fra Warrer 'ham der Burling, han er jo faktisk til at tale med' ...

49er FX 

Det ville være tarveligt at klade de seje Helleruppiger for de evige to'ere men hele fire andenpladser ud af seks sejladser frister. Spøg til side, FIRE andenpladser ud af seks sejladser, det er jo totalt sejt, og det bringer da også den danske 49erFX i front.

Jena og Katja fører med hele 7 point ned til de lokale heltinder fra Brasilien, så det var naturligvis et par glade piger vi talte med efter sejladserne.

Vi vinder nogle rigtig gode starter, hvor vi får fri luft og i det spor vi gerne vil, så vi havde overskuddet - samarbejdet fungerede optimalt, og så får vi den tid der også skal til for at trimme båden. Vi har fokus på speed, det lykkes, så alt i alt er vi jo ganske godt tilfrese, udtaler Jena med et smil.

Dem siger vi farvel til

Det er overstået for Michael Hansen i Laser som sluttede på en hæderlig 25. plads. Michaels eget mål var top 20, så hvad det angår indfriede han ikke sin egen målsætning, men jeg syntes vi har set rigtig gode takter fra den unge og ambitiøse Laser sejler, så herfra får den indsats altså en ’godkendt’ –

Sebastian Fleischer og Lærke Buhl-Hansen er også færdige ved OL, og her er der i mine øjen tale om præstationer over niveau. En 12 til Sebastian og en 15. til Lærke Buhl-Hansen er absolut godkendt i de stærke RS:X surf felter.

Jonas Høgh siger vi jo ikke just farvel til lige nu, der mangler stadig to sejladser, men som Jonas udtalte i vores tidligere artikel, så er medaljechancerne væk, og så kan resten være ligemeget. Helt væk er medaljechancen dog ikke i vores øjne. Med to rigtig gode placeringer i morgendagens to sejladser kan en bronze stadig nås, men der skal nok mirakler til.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *