fbpx

Dramatisk start for de danske 49'ere

Inkluder i Newsletter: Ja

Det var ellers en forrygende start vi var vidne til, da første sejlads hos mændene i 49eren blev skudt i gang. Warrer/ Lübeck vandt den læ start og så sig ikke tilbage. Ved første mærke rundede de over 30 sekunder foran storfavoritterne fra New Zealand Burling og Tuke. Den New Zealandske båd kom godt igen på andet kryds, hvor de to både gik meget lige ud på løberen, men endnu engang lykkedes det Warrer og Lübeck at sejle sig i front, men så gik det galt.

På sidste løber ned i mål misser den danske båd et mærke midt på banen, og opdager det for sent!

Helt utilgivelig fejl af en så rutineret besætning, som måtte bjerge spileren, krydse tilbage for så at gå i mål – nu som nummer 8! En foræring til storfavoritterne uden lige, og det var som om det tændte Burling og Tuke, for i dagens anden sejlads, ja der var den New Zealandkse båd så langt foran, at nummer to knapt nok kunne se numrene i sejlet.

Storfavoritten fra New Zealand kom altså suverænt fra start med to prikker i de to første sejladser, en foræring af den danske 49er.

Det var dog en fattet Lübeck vi talte med efter dagens bommert. Vi misser simpelthen et R som bliver angivet på dommerbåden, vi er kun opmærksomme på 2 tallet, hvilket betyder 2 omgange, men fanger ikke det R som angiver mærket, vi sejler aldrig den bane i world cup sammenhæng, men sådan noget må jo bare ikke ske, det er utilgiveligt...

49erFX disket i første sejlads

Jena og Katja var så vilde med at komme i gang med de Olympiske sejladser at de slet ikke kunne holde båden tilbage.

En tyvstart i førstesejlads blev det til, men det er ikke noget der kan slå de to humørbomber ud af kurs.

Så er vores fratrækker jo ligesom bare brugt, så behøver vi ikke bekymrer os om det længere, var de ord som pigerne kunne sætte på den trælse start.

Vi syntes egentlig vi havde en rigtig god pejling, vi var midt på linjen men blev altså taget, vi syntes bestemt ikke selv vi var over linjen, sluttede Jena.

De to Helleruppiger var egentlig godt tilfreds med banen, og vinden var ok både i retning og tryk, det var mest strømmen som drillede, så det var en noget anden oplevelse, end den vi i går kunne berette fra Allan og Anette i Nacra’en – vi taler her om samme baneområde!

Stærkt comeback

I dagens anden sejlads kom den danske 49erFX fint fra start - igen midt på linjen, rundede som nummer tre ved topmærket og sejlede sig frem til en super flot andenplads. Ganske stærkt kommet igen efter nedturen fra første sejlads.

item image 1471004258 jenakatja

Jena og Katja besidder et fantastisk drive, så hold fast i de takter fra anden sejlads, så er jeg sikker på vi har en båd med her, der sagtens kan blande sig i topstriden når medaljerne skal fordeles. Foto: Flemming Ø. Pedersen/DS









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *