fbpx

Det bliver ikke større, basta

Inkluder i Newsletter: Ja

OL i Tokyo åbner i dag, og det bliver med 49er sejler Jonas Warrer som en af de to danske fanebærer. At det må være en kæmpe oplevelse at bære sit nationalflag ind ved en OL åbningsceremoni, kan ingen være i tvivl om, men for Jonas Warrer må det bare være ekstra stort.

Japansk æresgæst
Warrer familien har gennem mange mange år været tæt tilknyttet Japan, og Jonas’ oldefar Kaj Wohlhardt er ligefrem medstifter af Enoshima Junior Yacht Club, hvorfra de kommende OL sejladser foregår. Tilbage i 2014 var Jonas og hans far, Peter Warrer æresgæst i Enoshima Junior Yacht Club, hvor Jonas havde den ære at tale ved jubilæumsfesten.

Læs også: 2 x Warrer fejrer japansk juniorklub

Det bliver en åbningsceremoni som ikke kan undgå at være præget af pandemien. Det danske OL-hold møder noget amputeret op, hvor kun 22 ud af de 111 atleter har valgt at deltage. Flere skal i kamp allerede lørdag/søndag, og det er trods alt med fokus på det sportslige at de deltager.

Nu kører OL på med konkurrencerne, og lad os håbe at de kommende 14 dage bliver med fokus på resultaterne, for det er godt nok et OL, som har været uheldsramt ud over alle grænser.

Du finder alle vores artikler om OL samlet i vores Temaboks på forsiden af sitet.