fbpx

Thomas Jacobsen: 'Vi fik en over nallerne'

Related Articles: Stort dansk hold til OL-generalprøve i Tokyo , For OL,Tokyo: Nedtur - ingen danske både i medaljekampene
Inkluder i Newsletter: Ja

Med generelt skuffende resultater blev den olympiske testevent (For-OL) i Tokyo lidt af en øjenåbner for det danske sejlerlandshold. Kvælende varme i området kræver betydelig tilvænning.
Med præcis et år til OL har verdenseliten i de olympiske sejlsportsklasser de seneste dage sejlet OL-testevent i Enoshima, Tokyo – på de samme baner, der om et år danner ramme om OL-sejladserne.

Når stævnet slutter i dag torsdag, er det med en syvende- og en ottendeplads i henholdsvis kvindernes 49erFX og i mixklassen Nacra 17 som de bedste danske placeringer.

Fra Japan konstaterer Dansk Sejlunions sportschef, Thomas Jacobsen, at han 'hellere ville stå ved præmieoverrækkelsen', frem for at sidde tilbage og evaluere et stævne med generelt skuffende resultater.

'Vi må konstatere, at varmen og fugtigheden spillede en stor rolle for os de første dage. Vi havde sejlere, der var desperate for at blive kølet ned - og blandt andet hoppede i vandet mellem sejladserne. Men man vænner sig til det, og de sidste dage kunne vi bedre fokusere på at sejle kapsejlads,' udtaler Thomas Jacobsen til medierne.

Kvælende varme
De fleste sejladser blev afviklet i kvælende varme på mere end 30 grader, og hvor vinden af danske sejlere blev beskrevet som en "fugtig føntørrer". Alle var berørt af varmen, og Thomas Jacobsen fortæller, at problemet var et dagligt tema på det fælles morgenmøde for trænere og arrangører.

'Vi skal være bevidste om at tage af sted i god tid, så vi kan vænne os til varmen. På dét punkt tager vi vigtig læring med fra stævnet,' siger Thomas Jacobsen, der samtidig glæder sig over, at det praktiske ved landsholdets indkvartering i Enoshima har fungeret godt - og at en række mindre praktiske udfordringer er blevet løst i god tid inden OL.

Udsigt til hurtig revanche
'Samlet set har vi fået én over nallerne. Men vi har et nyt stævne i næste uge samme sted, hvor jeg ser frem til, at vi har bedre forudsætninger for fokusere på kapsejlads fra start,' siger Thomas Jacobsen med henvisning til World Cup-stævnet, der sejles fra 27. august.

Verdens- og europamester Anne-Marie Rindom sluttede OL-testevent'en på en skuffende 11. plads. Rindom savnede fart under sejladserne, forklarer Thomas Jacobsen, der tilskriver "grejudfordringer" en væsentlig del af forklaringen.

I mændenes 49er sluttede Mads Emil Lübeck og Nikolaj Buhl på en 12. plads, mens windsurfer Lærke Buhl Hansen blev noteret for en 15. plads i kvindernes RS:X.

KildeDansk Sejlunion




Seneste nyheder





Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *