fbpx

Sølvet er hjemme i 49erFX, nu skal guldet i hus

Inkluder i Newsletter: Ja

49erFX var den første klasse, som kom i gang og fik afviklet tre sejladser i Gold Fleet, hvor det udviklede til en meget tæt kamp mellem de tre førende både. Igen en dag med vanskelige vindforhold på banen for alle sejlerne.

Da 49erFX’erne kom i land og indtil for en halv time siden, stod brasilianerne Grael/Kunze noteret for en diskvalifikation, men de har fået andenpladsen i sejladsen godkendt, og er dermed noteret for en 3.-, 2.- og 1.-plads i dagens sejladser. De beviste dermed, at de er meget hurtige, når vinden er let og medium.

Ida Marie Baad & Marie Thusgaard Ligger fortsat nr. 1 efter dagens tre sejladser, som betød at klassen nu er nået op på i alt 12 sejladser. De var godt med i front i de to første sejladser med en 5.- og 3.-plads, men i sidste sejlads indkasserede de en 9.-plads, og dermed deres fratrækker.

Bådmagasinet ringede til træner Peter Hansen og fortalte om ændringen af resultatlisten, som han heller ikke havde set, og han skynder sig nu til race office og jury for at finde ud af, hvad der er sket. Han mente de var tyvstartet, og undrer dig derfor over ændringen.

Bådmagasinet har været på Jury Office for at høre, hvorfor resultatlisten er blevet ændret, og svaret er her, at Race Committee må have genovervejet beslutningen, måske på basis af noget videomateriale. Der har ikke været indleveret nogen protester.

Faktum er dermed, at det nu bliver en ”match race” lignende finale - lige som kampen mellem Jonas Høgh og Ben Ainslie, hvor den som kommer først i mål af den danske og brasilianske båd, vinder VM titlen.

Begge både er sikre på sølv, idet pointforspringet til nr. 3 som er italienerne, er så stort at det ikke kan indhendtes selv med dobbeltpoint i finalen.

Ida & Marie skriver på deres facebook side:

"Uha det bliver spændende! Vi fører VM med 2 point inden finalen. I finalen gælder hver placering dobbelt point. Så den af os og Brasilien der kommer først over målstregen vinder! Følg med i morgen kl 12.10 hvor det går løs. Og kryds alt hvad i har!!!! Vi er klar til at give den alt hvad vi kan, så vi kan få guld med hjem. Btw så er vi sikret minimum en sølv medalje, så det er jo ikke helt dårligt."

Tre danske både i medal race

Jena Hanse & Katja Salskov samt Maiken og Anne-Julie Schütt har hele ugen også ligget i top 10, og sejler ligeledes medal race. Dette er super flot af de danske FX kvinder.

Jena & Katja starter dagen med en 21.-plads, deres hidtil dårligste, men laver derefter solide placeringer som nr. 8 og 6, hvilket bringer dem op på femtepladsen, kun ét point holænderen som er nr. 4. De kan ikke nå bronzeplacering i medal race.

Søstrene Schütt laver 19-6-20, og fastholder alligevel 9.-pladsen fra i går, da mange andre både på grund af de ustabile vindforhold tillige lavede "up's and down's".

ISAF Worlds 2014 resultater