fbpx

Vi præsenterer hele det danske VM hold

Inkluder i Newsletter: Ja

Næsten 1000 OL-fartøjer og 1.400 sejlere fra mere end 70 nationer er ved at samles i Santander, Spanien til "2014 Santander ISAF World Sailing Championships", hvor VM sejladserne starter næste fredag for alle 10 olympiske klasser.

”ISAF Worlds” afholdes hvert fjerde år, som VM for alle olympiske klasser, og det er suverænt det største VM-arrangement indenfor sejlsporten. Placeringen midt mellem De Olympiske Lege betyder, at olympisk sejlsport kan blive stærkt profileret ved et samlet VM arrangement med sejladser over 10 dage, som giver de bedste betingelser for at få medier til at fokusere på OL-sejlerne. Det er også her medaljekandidaterne til OL 2016 for alvor begynder at tegne sig.

Dette bliver uden sammenligning det vigtigste stævne for Sejlerlandsholdet i 2014, men reelt også i hele perioden frem mod OL 2016 i Rio.

Det danske hold i Santander kommer til at bestå af 32 OL-sejlere, 12 ledere & coaches samt 4 supportfolk (fysioterapeut, psykolog, meteorolog og presse). Se hele holdet nederst.

Ida og Marie UVMestre_Martin Fruergaard Pedersen SAa

Europamestrene og Ungdoms-verdensmestrene Ida Marie Baad & Marie Thusgaard er også et godt bud på en medalje i Santander. Foto Martin Fruergaard/Sailing Aarhus

Sejlsport er verdensklasseforbund

Dansk sejlsport skal meget gerne vinde medaljer i de olympiske klasser eller lave top 8 placeringer for at sikre sig støtten fra Team Danmark som ”Verdensklasseforbund”.

Et Verdensklasseforbund skal have atleter på internationalt niveau, som har potentiale til at opnå medaljer ved internationale mesterskaber – EM, VM og OL. Normalt skal resultater i top 8 ved VM og OL (fx. Verdensranglisteplacering) være resultatmålsætningen i Verdensklasseforbund.

Så mange øjne er rettet mod det danske Sejlerlandshold, som skal sejle om både VM-medaljer og top 8 placeringer, samt de lige så vigtige OL nationspladser.

I 2013 var de bedste danske VM-placeringer Sarah Gunni Toftedal’s 5.-plads, og to 7.-pladser i 49er til henholdsvis Jonas Warrer/Peter Lang og Ida Marie Baad/Marie Thusgaard.

Det vil ”lune godt” hvis de danske OL-sejlere i år kommer hjem med nogle VM-medaljer, og de største chancer forventes at være i 49erFX, 49er og Laser Radial. Top 8 placeringer burde være opnåeligt i Nacra 17 og måske en overraskelse i Finn, hvor OL-medalje sølvvinder, Jonas Høgh-Christensen stiller på i sin første internationale event siden OL 2012.

jonas høeg på medaljeskamlen_foto SØ

Og så er der et comeback med Jonas Høgh_Christensen i Finn - som skal være med til at sikre Danmark en OL-nationsplads. Det bliver spændende at følge. Foto Søren Øverup 

Team Danmark & Aarhus 2018 i Santander

Team Danmarks direktør Michael Andersen samt konsulent Knud Skadborg vil være i Santander for at følge sejlerne, idet sejlsporten jo er en af de idrætsgrene, som stort set altid leverer OL-medaljer til dansk idræt.

”Sailing Aarhus” og ”Aarhus 2018” vil også være til stede i Santander med en delegation, som en del af forberedelserne til afholdelse af ISAF Worlds 2018 i Aarhus, som byen vandt retten til i maj 2014.

Her er hele det danske VM-hold ved ISAF Worlds 2014:

49er

Jonas Warrer

Anders Thomsen

49er

Mads Emil Sephensen Lübeck

Nikolaj Hoffmann Buhl

49er

Tobias Hemdorf

Mathias Livbjerg

49er

(navne ikke oplyst)

49FX

Ida Marie Baad

Marie Thusgaard Olsen

49FX

Jena Mai Hansen

Katja Salkskov-Iversen

49FX

Maiken Foght Schütt

Anne-Julie Foght Schütt

Finn

Mads Bendix

Finn

Jonas Høgh-Christensen

Nacra 17

Allan Nørregaard

Line Just Emsvang

Nacra 17

Lin Ea Cenholt Christiansen

Søren Wiegand Kristensen

Nacra 17

Anne-Line Lyngsø Thomsen

Mathias Bruun Borreskov

Nacra 17

Anette Viborg

Martin Hjortlund

470 M

Balder Tobiasen

Magnus Jung Johansen

470 W

(navne ikke oplyst)

Laser

Michael Hansen

Laser

Christian Guldberg Rost

Laser

Thorbjorn Thrane Schierup

Laser Radial

Anne-Marie Rindom

Laser Radial

Sarah Gunni Toftedal

Laser Radial

Sofie Slotsgaard

RSX W

Lærke Buhl-Hansen

RSX M

Sebastian Fleischer

Coaches:

 

Finn

Kristian Kjærgaard

Nacra 17

Finn Jensen

Laser Radial

Piotr Wojewsk

Laser

Jan Christiansen

49er

Adam Malling

49er FX

Peter Hansen

RS;X

Per Henrik Hansen

49er

Palle Hemdorf

49er

Poul Erik Livbjerg

49er FX

Pierre Baad

Team leder

Frank Eriksen

Team leder

Thomas Jacobsen

Support

 

Fysioterapeut

Martin Baun

Idrætspsykolog

Kristoffer Henriksen

Presse

Flemming Pedersen

Meteorolog

Mikkel Oldrup

Team Danmark

Michael Andersen

Team Danmark

Knud Skadborg