fbpx

To danske førstepladser

Inkluder i Newsletter: Ja

Allan Nørregaard og Line Just har bragt sig på 1.-pladsen efter en serie på 2-1-7 i dag. Den nye konstallation med Lin Ea Cenholt & Christopher Thorsell sejlede også stabilt, og er rykket yderligere nogle placeringer op til nu 5.-pladsen, og det virker yderst lovende.

Jena Mai Hansen & Katja Salskov lavede to 5.-pladser, og fører forsat i 49erFX. Besætningen skriver på deres facebook:

”Glædelig Sankt Hans, fra våde Kiel!! Endelig kom vi på vandet... Efter en hel dags ventetid i går og endnu en lang dag i dag, kom vi endelig på vandet og fik to sejladser. Vi ender ud med at lave to stabile 5.-pladser og fører stadig stævnet. Også selvom vi i anden sejlads tyvstarter og må bag om hele feltet og starte forfra. Det betyder altså at vi skal sejle i de gule førertrøjer igen i morgen, og vi skal have kamera på. Følg sejladserne live på nettet.”

Det blev også en fin dag på Kielerbugten for de to andre 49erFX besætninger. Ida Marie Baad & Marie Thusgaard ligger nu nr. 9 efter en 6.- og 1.-plads, mens Maiken & Anne-Julie Schütt lavede dagens bedste serie med 1-2 og bragte sig frem på 12.-pladsen. Begge besætninger tæller fortsat en udgået med i deres samlede resultat.

Jonas Warrer & Anders Thomsen startede desværre dagen med en udgået, men lavede derefter to 4.-pladser, og er på vej frem i det samlede resultat. Mads Emil & Christian Lübeck lavede tre top 10 placeringer. 49er’nes præcise placeringer kendes ikke, idet en del af feltet har sejlet én sejlads mindre.

Kim Christensen i Melges 24 ligger fortsat nr. 2 efter serien 2-1-2, og har kun 3 point op til den førende italiener. Jesper Bendix er nu rykket på den samlede 5.-plads.

49erFX (36 deltagere)

1. Jena Mai Hansen & Katja Salskov (1-2-5-5), 13 point

9. Ida Marie Baad & Marie Thusgaard (4-DNF-6-1), 46 point

12. Maiken & Anne-Julie Schütt (18-DNF-1-2), 58 point

49er mænd (73 deltagere) (samlet placeringer afventer at fleets har sejlet lige mange sejladser)

?. Jonas Warrer & Anders Thomsen (9-12-5-(DNF)-4-4). 34 point

?. Mads Emil & Christian Lübeck (23-(DNF)-7-10-9-8), 68 point

Nacra 17 (31 deltagere)

1. Allan Nørregaard & Line Just (3-4-2-1-7), 17 point

5. Lin Ea Cenholt & Christopher Thorsell (11-8-9-6-11), 45 point

Laser Standard mænd (81 deltagere)

15. Thorbjørn Schierup (5-(DNC)-10-14-6-5-23-4), 67 point

27. Michael Hansen (4-5-21-(DNC)-10-21-30-32), 123 point

31. Christian Rost (16-18-19-28-17-(40)-27-19), 144 point

Finn mænd (43 deltagere)

7. Mads Bendix (3-3-18-7), 31 point

17. Stig Steinfurth (18-15-20-16), 69 point

19. Martin Boidin (23-17-21-21), 82 point

Melges 24 (29 deltagere)

2. Kim Christensen ((3)-2-2-1-2), 7 point

5. Jesper Bendix (11-(DNC)-6-3-5), 25 point

9. Marc Wain Pedersen (7-(16)-5-15-7), 34 point

10. Carsten Bech (8-10-8-9-(17)), 35 point

Kieler Woche SAP Live Center (med resultater)

Se Kieler Woche video - best shots of the day: