fbpx

Kitesurfing venter på OL-dommen

Inkluder i Newsletter: Ja

Testsejladser i Santander endte med et nådigt nik fra de høje herrer i ISAF's evualeringspanel. Men kitesurfingens eventuelle OL-status kan komme på bekostning af windsurfingens - lige nu går hele øvelsen ud på at reducere antallet OL-klasser, ikke forøge det. IOC ønsker færre olympiske sejlsports-dicipliner, som til gengæld er i stand til at tiltrække bred medie-opmærksomhed, som har international udbredelse - og som ikke koster for meget, hverken i udstyr eller arrangementsomkostninger. Samtidigt skal det være muligt at udøve idrætten ret stabilt, dvs. der kan ikke stilles meget specifikke krav til vindforholdene.

Ventetid minus

Det sidstnævnte er helt klart et sårbart punkt for kitesurferne. De er vant til at sidde rigtig meget på stranden og vente på vind, og det er ikke særlig TV-egnet. Vejen til OL-status er altså stadig lang, og af flere årsager: Ansøgningen skal igennem behandling i forskellige komiteer, både i ISAF og IOC, og begge steder stiger aldersgennemsnittet parallelt med magten. Forandringer er sjældent velkomne i det miljø, men når hele sejlsportens OL-status samlet set faktisk er truet, kan det være der alligevel sker noget. Der kæmpes i øvrigt også for, at der skal blive plads til både kitesurfing og windsurfing.    

AC-inspireret format

To typer fleetracingsformat blev vurderet i Santander - begge baseret på en kombination af kryds og læns. En slalomdel er også med i den sejladsform man eksperimenterede med. Især medal race tænkes udformet med inspiration fra America's Cup, dvs. et cup-system med slørestart og en hel del begrænsningsmærker undervejs. Det kan blive meget underholdende - dvs. hvis den rette vindstyrke indfinder sig. I Santander var vinden overvejende i den lette ende, som vi kan se på filmen her:









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *