fbpx

Fredericia: Vi skal op i gear - der bliver rift om havnepladserne 

Inkluder i Newsletter: Ja

Tidligere sejlklubformand og aktiv i havnedebatter, Peter Thomsen, vil have Fredericia Kommune til at udbygge antallet af havnepladser i Gl. Havn og sørge for, at muligheden for at gæste Fredericia bliver markedsført bedre. 

- Der er sket store skader på de små havne rundt om i Danmark efter stormfloden, så turisterne må sejle andre nye steder hen. Både tyske og danske sejlerturister planlægger deres ferier i foråret, og så vil det være fantastisk, hvis vi får klargjort og markedsført, at vi har en havn med 70 pladser lige midt i byen, siger Peter Thomsen til Fyens Stiftstidende.

Han opfordrer kommunen til at slå pæle i Gl. Havn, så der bliver plads til endnu flere gæstepladser. Der er allerede investeret i at opgradere havnen med blandt andet anlæg, der sørger for, at der ikke er bølgegang i havnen, strøm og badeanlæg. Men det sidste mangler.

Der blev i 2020 afsat en halv million kroner til forbedringer af havnefaciliteterne, så der kan ligge 40 gæstesejlere mere i havnen. Pengene er bevilliget, men arbejdet er ikke udført.

- Som sejler så ved jeg, hvor attraktivt det er at finde en havneplads, hvor man kan gå direkte op i byen. Det har vi i Fredericia, men det budskab skal sejlerturisterne kende. Der udgives hvert år en stor Havnelods. I den tidligere udgave havde vi en lille bitte rubrikannonce. Det bør være et helt opslag, hvor vi både fortæller om muligheden for havneplads og om, hvad vores by har at byde på, siger Peter Thomsen, der også meget gerne ser en havnemedarbejder ansat, som kan hjælpe turisterne med praktiske forhold.

De daglige takster for at lægge til kaj i Gl. Havn er henholdsvis 235 kroner (både under 11 meter), 285 kroner (både fra 11-15 meter) og 335 kroner (både over 15 meter) Kilde: Fyens.dk 

 












Udvalgte artikler *