fbpx

Sikkerhed: Livsvigtig kampagne med godt budskab

Inkluder i Newsletter: Ja

Det er forår, og bådene er på vej i vandet. Den bedste tid på året for sejlerne - det betyder frihed, glæde og socialt samvær i vores danske havne.

Det skal vi nyde, men vi skal stadig huske havnens redningsudstyr, så vi sammen kan passe godt på hinanden. Hurtig indsats er afgørende og kan redde liv, hvis nogen er faldet i vandet, eller ligger livløs i havnen. Så er det vigtigt at kende til havnens redningsudstyr. Det kan ikke gentages for tit. Derfor relancerer Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) i år den livsvigtige kampagne, der sætter fokus på, at vi der bruger havnen skal kunne gribe ind, hvis uheldet er ude.

Med det gode budskab - ”Kan du bruge havnens redningsudstyr?” - viser en instruktionsfilm, hvordan du kan blive klogere på, at en redningskrans, en løs stige eller en redningshage kan redde liv og hjælpe en bevidstløs person op af vandet.

Lystbådehavnene har redningsudstyr, og lige nu er 33 % danske lystbådehavne i gang med at sætte mere redningsudstyr op og blive Sikker Havn certificerede, det vil sige, sætte sikkerheden i system og lære brugerne, hvordan redningsudstyret anvendes.

Men hvad gavner redningsudstyret, hvis man ikke ved hvordan det anvendes i tilfælde af en ulykke?

Det vil FLID, sammen med søsportens organisationer og Tryg Fonden, blive ved med at gøre opmærksom på. Kampagnen skal få havnenes brugere og gæster i tale med film, plakater og ideer til redningsøvelser.

Hos Foreningen af lystbådehavne I Danmark opfordrer man til, at I ser filmen og øver jer sammen:

”Det er vigtigt, at vi alle kan være med til at yde livsvigtig hjælp, hvis nogen er faldet i vandet, eller ligger livløs i havnen. Start med at se filmen om brug af redningsudstyret, og øv jer i fællesskab i at bruge det. Sikkerhed er noget vi skal tale om, mødes om og være sammen om. Det er en vigtig opgave, for vi ved, at en hurtig indsats er afgørende, hvis uheldet er ude” siger Jesper Højenvang, direktør for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID).

FLID håber, at mange vil benytte arrangementer i havnen til at øve sig i brug af redningsudstyret, evt. som en del af en havnefestival, begivenheder, eller som en del af en dag med venner eller familie.

Læs mere på om sikker havn her.  









Havne

Granithavnene på Bornholm skal reddes

Havne

Havnefoged må fjerne reklamer fra både på land

Kort nyt

Bye bye mobile - og goddag til hængekøjen!

Kort nyt

Selskabet bag Boatflex ApS erklæret konkurs

Kapsejlads

Charles den Første – Havenes Konge





Udvalgte artikler *