fbpx

Fredericia ønsker sig flere gæstesejlere

Inkluder i Newsletter: Ja

Det bliver dyrere at lægge til i Gl. Havn i Fredericia, til gengæld skabes der nu plads til endnu flere gæstesejlere.

Sidste år var tilstrømningen så stor, at det var nødvendigt med ekstra mandskab til at holde øje med området og de automater, hvor sejlerne betaler for deres ophold.

Kommunen sætter derfor dagstaksterne op, men skaber samtidig plads til flere både i den gamle havn. Det sker ved at hamre flere pæle i bunden.

- Med flere fortøjningspæle skal det gerne blive tydeligt for enhver, at bådene skal placere sig med stævnen eller agterstavnen ind mod broen. Hidtil har en del lagt til med siden langs broen. Og så er der jo ikke plads til så mange både, siger Christian Bro (S), der er formand for byrådets tekniske udvalg, til Elbobladet.

De daglige takster for at lægge til kaj i Gl. Havn stiger med mellem 29 og 47 procent til henholdsvis 235 kroner (både under 11 meter), 285 kroner (både fra 11-15 meter) og 335 kroner (både over 15 meter).

- Det er en del over dagspriserne i blandt andet Middelfart og Vejle. Men vores takster er inklusiv forbrug, forklarer Christian Bro til Elbobladet.

Sidste år var der ifølge kommunens optælling cirka 1500 betalende gæstesejlere i havnen. Især juli og august var populære.
Kilde: Ugeavisen/Elbobladet

 

 









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *