fbpx

300 'havnerødder' samlet i Vingsted

Related Articles: Årets Havn: Juelsminde & Brejning hyldet på FLIDs Havnemesse
Inkluder i Newsletter: Ja

Min barndoms havnefoged var aktivt medlem af foreningen ”Bevidste arbejdssky”. Oftest en ældre mand, sjældent positiv overfor sejlerne, der var en daglig plage. En personage, der tronende i sit lille kongerige – havnekontoret i den lokale havn. Uniformen var oftest ”Hanstholm smokingen”, altså de stumpede Kansas smækbukser, som måske engang, havde været blå. Vommen, der var resultatet af den tørstige arbejdsdag, truede med at sprænge knapperne der skulle holde bukserne oppe.
Alligevel var der plads til en hængerøv, som nærmest skjulte træskostøvlerne. På hovedet en aflagt kasket fra handelsflåden, hvor mange af datidens havnefogeder kom fra.

De er døde og begravet for snart mange år siden, heldigvis. Det bevidste Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID, red.) igen på årets ”Efterårsseminar og Havnemesse”, som blev afviklet i naturskønne omgivelser på Vingsted Hotel & konferencecenter i Bredsted - vest for Vejle.

FLID repræsenterer såvel private som kommunale lystbådehavne, med tilsammen 85% af samtlige bådpladser i Danmark. Kort sagt en solid magtfaktor, der taler brugerne i de enkelte havnes sag, overfor myndigheder, kommuner og de lokale. Siden 2000 har FLID haft stor succes med at udviske billedet af fortidens havnefoged, og skabt alle muligheder, til fordel for de danske lystbådehavne og os – sejlere og landkrabber, som har havnen - som et rekreativt frirum i lokalsamfundet. 

Udadvendt og serviceminded
Alle 300 havnerødder der var mødt op i Vingsted, udtrykte den udadvendte og serviceminded havnemedarbejder, som brænder for at samarbejde med havnens brugere og lejere. Er du i dag ansat på havnen er du også et kendt – og anerkendt - ansigt på havnen, med fokus på at styrke fællesskabet. I modsætning til min barndoms havnefoged havde alle 300 havnerødder i Vingsted en tæt dialog med havnens brugere, virksomheder, lejere, gæster, klubber og myndigheder. 

Der var meget indbyrdes snak om de politiske kræfter ude på de enkelte havne, hvor mange af deltagerne dagligt oplevede en kommunalbestyrelse som har andre visioner for havnen end de mange der allerede bruger havnen. Flere beklagede sig over de kommunale ønsker om en ”Tivolisering” af havneområdet – ofte med fokus på de besøgende landkrabber og til besvær for de borgere som brugte havnen som afsæt for det gode liv på vandet.

Den enkelte havnefoged må forstå balancen i de mange projekter der skal udvikle havnen fremadrettet. De er heldigvis skarpe til kommunikation og samarbejde og ved hvornår og hvordan, der træffes beslutninger i en politisk styret organisation. Ellers får de ikke indbydelsen til FLID´s Efterårsseminar og Havnemesse 2023.

jesper højenvang 
FLID direktør Jesper Højenvang bød alle velkommen til årets havnemesse i Vejle. Foto: Nicolai Lassen
Annonce
----------o0o----------

 

Deltag i Årets Maritime Julekalender og vind fede præmier: Kortplotter fra Raymarine - SUP board fra X-Yachts - Solbriller fra WileyX - Redningsvest fra Spinlock

Klik på kalenderen og hent din egen julekalender

 

julekalender