fbpx

Flere både skadet: Markering i marina var ikke god nok

Et større anlægsarbejdet i Kerteminde Marina har medført skader på et ukendt antal både. Skaderne er forvoldt i den periode, hvor entreprenøren fyldte sten op i den sydlige indsejling, som derfor var markeret som arbejdszone og forbudt for sejlende. Men desværre blev entreprenørens markeringer overset eller ignoreret af flere af de sejlende.

- Det er en ærgerlig sag. Specielt for de bådejere, som det er gået ud over, og som har fået ødelagt deres ferie. Men de har sejlet ind i en påbudszone. Efter episoderne kan vi sige: Selvfølgelig skulle der have været bedre markering. Det havde mindsket mange frustrationer. Men det vi havde, det var godkendt, siger Søren Therkelsen, der er havnefoged i Kerteminde Marina, til Fyens Stiftstidende.

Antagelig har 30-40 både haft bundberøring med stenene under vandet og pådraget sig mindre skader. Kun nogle få af bådene har ifølge havnefogeden været oppe med skade på ror eller køl, der skulle udbedres.

– Skiltningen burde nok have været langt tydeligere fra starten, for det er ikke normalt med så mange skader, slutter Søren Therkelsen.

I dag er arbejdet i den sydlige indsejling afsluttet og udgør ikke længere nogen fare for de sejlende. Men havnefogeden er ked af de skader, som er sket under arbejdet med opfyldning af sten.

291978160 465739928885264 4064365703161957845 nByggeområdet blev markeret med gule specialafmærkningsbøjer (på billedet markeret med den lilla linje, red.) der angiver et midlertidigt forbudsområde i den sydlige indsejling. Tegning fra marinaens FB-side.


Galleri









Tursejlads

Aggressive spækhuggere skal bekæmpes med nye metoder

The Ocean Race

Bouwe Bekking tilbage - interview...

★ Interview & Portræt

★ Mod en biocidfri fremtid

Sejlsportsliga

Ligaen skyder Sjælland Rundt Sailing Week i gang

The Ocean Race

Ocean Race: På vandet med en IMOCA – se video

The Ocean Race

Franske Guyot vinder kapløb med tiden

Kapsejlads

Interview: Hurtigere rute rundt om Fyn?





Udvalgte artikler *