fbpx

Dansk digitalt betalingssystem vinder frem

Inkluder i Newsletter: Ja

Der er hektisk aktivitet hos Tallykey A/S i Struer. Betalingsautomater og forsyningsstandere med el- og vandforsyning til lystbåde og erhvervsfartøjer går som varmt brød, og ifølge en pressemeddelelse fra virksomheden, så kan produktionen næsten ikke følge med efterspørgslen.

Tallyweb er en online løsning som betyder, at sejlere kan tjekke ind ved ankomst til havnen og betale for overnatning og services fra mobiltelefonen eller betalingsautomat. Dermed kan havnepersonalet fokusere på andre dele af driften.

”Havnene sparer administration og får betaling for det faktiske forbrug af strøm og vand. Sejlerne kan følge og betaler kun for eget forbrug og kan afregne online via en mobiltelefon og slipper for at stå i kø ved havnekontoret eller være afhængige af kontortider,” fortæller Leif Odgaard, administrerende direktør i Tallykey.

En del af forklaringen på travlheden i Struer er også, at løsningen fungerer i små såvel som helt store marinaer verden over.

”Vi leverer til alle typer havne. Fra hyggelige marinaer i den svenske skærgård til store og travle erhvervshavne som Skagen Havn og Hanstholm Havn”.

Skive udvider
Skive Søsportshavn er en af de danske marinaer, som har gode erfaringer med den digitale selvbetjening. “Da vi fik Tallyweb med betalingsstrøm, faldt vores samlede elforbrug med 40 pct. Systemet er meget enkelt at administrere, og sejlerne er godt tilfredse. Der er ganske få, som skal have hjælp – enten fordi de ikke ejer en mobiltelefon eller har glemt at læse instruksen på standerne,” siger havnefoged Niels Peter Olesen.

Derfor har Skive Søsportshavn besluttet at udvide de eksisterende 50 standere med yderligere fire til campere på p-pladsen ved Limfjorden, og fem standere på en ny bro, som marinaen i år udvider med.

Onlineløsningen er i dag i drift på 122 lokationer verden over, hvor den største er placeret i Spanien ved Club Nautico Marina International Torrevieja i Alicante – havnen har 311 forsyningsstandere med det danske system.

På farbikken i Struer forventer man yderligere 35-50 nye lokationer indenfor et år. Betalingssystemet fra Nordvestjylland findes nu i havne fra Norge højt i nord til fjerne himmelstrøg som New Zealand, og senest er Sydkorea kommet til.

Mere om Tallykey Marina her

tallyweb stander




Seneste nyheder





Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *