fbpx

Klargøring: Udlændinge kan igen rejse ind i Danmark

Inkluder i Newsletter: Ja

Om få dage kan udenlandske bådejere, som har en båd liggende i en dansk havn, omsider rejse ind i landet og klargøre og søsætte deres båd til den nye sejlsæson.

Folketingets partier indgik den 13. april 2021 en bred aftale om gradvis genåbning for rejseaktiviteter. Og fra den 21. april 2021 vil listen over anerkendelsesværdige formål for indrejse til Danmark blive udvidet, og her kom de udenlandske bådejere med.

Det er godt nyt for havne i Danmark og ikke mindst de udenlandske sejlere, som har både liggende, som de indtil nu ikke har haft adgang til.

Nyheden vækker ikke mindst glæde hos lystbådehavnenes brancheforening, FLID, som tidligere har skrevet til justitsministeren og til folketingspolitikere for netop at få grænseåbning for udlændinge med båd i DK med i genåbningsforhandlingerne.

– Vi er utrolig taknemmelige for, at politikerne med aftalen imødekommer havnene og de udenlandske bådejerne. Det har stor betydning for havne og maritime erhverv, der baserer en stor del af deres indtægt på udenlandske kunder, særligt i grænselandet, siger Jesper Højenvang, direktør i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.

Også på tværs af de politiske partier ser man positivt på den nye aftale:

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan imødekomme også lystbådejerne, og gavne aktiviteten i havnene og de lokalområder, de ligger i, siger Jesper Petersen, politisk ordfører for Socialdemokratiet.

Også Anni Mathisen, der er turismeordfører for Venstre og har siddet med ved forhandlingsbordet, udtrykker tilfredshed med aftalen:

– Nogle udenlandske bådejere har desværre allerede opsagt deres kontrakter. Derfor er det glædeligt, at vi nu har landet en aftale, der åbner for at tilse sin båd – såfremt man ejer en sådan beliggende i en dansk havn, siger Anni Matthiesen, Venstres turismeordfører, som også er formand for Folketingets Erhvervsudvalg.
Kilde: FLID, Lystbådehavnenes brancheforening.

Læs den endelige aftaletekst HER (ekstern pdf, red.)

BILAG 1  til endelig aftale - Anerkendelsesværdige formål (ekstern pdf, red.)









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *