fbpx

Drone-trimaran tager mål af havnen

Inkluder i Newsletter: Ja

Nyborg Marina har fået kortlagt vanddybderne.

I sidste uge kunne besøgende i Nyborg marina observere en lille, gul trimaran tøffe rundt i havnebassinet. Nogle har måske tænkt, at det var børn, der var ude at lege med deres modelbåd, men der er faktisk tale om en avanceret, autonom drone, der også kan fjernstyres alt efter behov udviklet af Dana Dynamics i Svendborg.

– Nogle steder stemmer dybden i havnen ikke længere overens med søkortet, men det får vi overblik over nu, forklarer havnemester i Nyborg marina, Lis Mylenberg.

Vanddybden i de danske havne ændrer sig hele tiden med strømmen og vejrforhold. Større skibe kan også være med til at flytte grus og småsten på bunden, når de starter skruerne op inde i havnen.

– Vores drone er udstyret med et flerstrålet ekkolod, så der tegnes et bredt spektrum af havbunden og dybden. Hvis der er anført tre meters dybde på søkortet, og der i virkeligheden kun er to en halv meter, så er der måske grund til at få gravet noget af det aflagte materiale på bunden væk. Det kan i mange tilfælde være slam, som har lagt sig, hvor man må finde en miljømæssigt forsvarlig måde at få det fjernet på, siger Lasse Møller fra Dan Dynamics.

Typisk lægger der sig også sand ved molehovederne. Havnemester Lis Mylenberg ser frem til at få resultaterne af dronens arbejde, så man kan udbedre de steder, hvor det er nødvendigt inden den kommende sejlersæson begynder.

Næste stop for den knaldgule trimaran bliver Søby Havn på Ærø.

nyborg havn skraverede områder undersøges

De skraverede områder på kortet er de steder, som blev opmålt med dronen.









★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *