Rungsted Havn: Økonomiske uregelmæssigheder forsinker borgermøder

Related Articles: Nye flydebroer til Rungsted Havn, Rungsted Havn politianmelder økonomiske uregelmæssigheder

Styregruppen for udviklingen af Rungsted Havn besluttede mandag på et ekstraordinært møde at trykke på pauseknappen for de planlagte borgermøder i januar. Årsagen er den pludseligt opståede sag om økonomiske uregelmæssigheder i Rungsted Havns drift. Møderne vil bliver annonceret igen, når nye datoer er fastlagt.

Årsagen til udskydelsen er den pludseligt opståede sag om økonomiske uregelmæssigheder i Rungsted Havns drift. Uregelmæssighederne blev konstateret den 30. december og umiddelbart herefter blev en ekstern revisionsundersøgelse igangsat ligesom sagen blev meldt til politiet den 5. januar.

"Vi trykker på pause-knappen i januar måned for den ambitiøse borgerinvolvering, der er planlagt i forbindelse med udviklingen af Rungsted Havn," siger Jørgen Thorsell, formand for udviklingsprojektet samt formand for Rungsted Havns bestyrelse ik en pressemeddelelse. "Vi stiler mod at genoptage møderækken så hurtigt som muligt. Lige nu får revisionshuset og Rungsted Havn arbejdsro til at kulegrave sagen, så omfanget af de økonomiske uregelmæssigheder bliver afdækket."

Midt i en udvikling
Sagen om de økonomiske uregelmæssigheder i Rungsted Havn er ikke affødt af udviklingsprojektet eller relateret til det, men da Rungsted Havn skal skyde penge i udviklingen af havnen, er det naturligt, at Rungsted Havns bestyrelse har det nødvendige overblik over havnens økonomiske situation inden næste skridt tages.

"Vi vil give udviklingsprojektet de bedst mulige betingelser og derfor er det også naturligt at afvente revisionsrapporten i forhold til borgermøderne, " siger Jørgen Thorsell, og fortsætter "Udviklingen af Rungsted Havn er et vigtigt projekt for hele Hørsholm idet havnen årligt tiltrækker 1,5 mio. besøgende fra ind- og udland. Der et enormt potentiale i at gøre området endnu mere attraktivt så jeg ser frem til at kunne tage næste skridt hurtigst muligt. "

100 borgere har foreløbigt tilmeldt sig borgermøderne den 13., 18. og 19. januar. Møderne udskydes og alle tilmeldte vil få direkte besked herom. De planlagte 1:1-interviews med havnens nøgleinteressenter, f.eks. erhvervslivet, gennemføres som planlagt i januar.

Læs mere om udviklingsprojektet på Hørsholm Kommunes hjemmeside.







★ Interview & Portræt

★ Københavns Havn: Alt om det nye havnereglement

OL

Slingrekurs i World Sailing

Kort nyt

Middelfart med en maritim festival på trapperne

Kapsejlads

Palby Fyn Cup aflyses for andet år i træk

Kapsejlads

Udfordrende vindforhold til Wayfarerstævne

Kapsejlads

Finn: Historisk Gold Cup starter i dag

Kort nyt

Udlejningsbåde klar i Juelsminde Marina





Udvalgte artikler *