fbpx

Sønderjyske havne rammes hårdest - 'vi har brug for at tyskerne...'

Inkluder i Newsletter: Ja

Tyskere der ejer et sommerhus i Danmark må fra i dag passere grænsen. Men ejer de en lystbåd er der adgang forbudt.

Det er et stort problem, udtaler direktør Jesper Højenvang fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), der samtidig appellerer til, at listen over anerkendelsesværdige formål også kommer til at gælde for udlændinge med båd i Danmark.

”Det er simpelthen nødvendigt for at sikre indtjeningen for de mange havne og maritime erhverv, der lever af at opbevare og søsætte de tyske både. De er hårdt presset, og mange står overfor at dreje nøglen om. Vi mener, at også bådejerne skal have tilladelse til at køre over grænsen til havnen, ordne deres båd og køre retur,” udtaler Højenvang.

Især Sønderborg Lystbådehavn, Mjelsvig Bådehavn og andre havne i Sønderjylland mærker tyskernes fravær. En af de havne, der er hårdt ramt, er Augustenborg Yachthavn. Her ønsker tyskerne i stor stil at trække deres båd hjem til Tyskland, så snart det kan lade sig gøre. Ifølge driftsleder Anders Dahl har de simpelthen mistet tålmodigheden og den fortsatte usikkerhed gør, at de ikke gider vente mere:

”For hver dag der går, bliver det bare værre og vi har allerede mistet 15-20 pct. af vores udenlandske kunder. De ligger i gennemsnit 60.000 kr. pr. båd pr. år til Full Service for vinteropbevaring i hal, søsætning m.m., så det er virkelig noget, der kan mærkes”, siger Anders Dahl, Augustenborg Yachthavn og fortsætter: ”Vores tyske kunder og vi forstår ikke, hvorfor de ikke kan komme op til deres både og klargøre dem og køre retur til Tyskland. Vi har pt. 200 tyske både stående på land, som vi minimum skal bruge 6 uger på at sætte i vandet. Og hvis grænserne først åbnes 2. juni eller senere, kommer vi så langt hen på sæsonen, at tyskerne ikke kommer herop. Så vil de slet ikke have båden i vandet i år, eller også sejler de den til Tyskland. Uanset hvad, går vi glip af dem som kunder ikke bare i år, men også til næste år og måske fremover.

Brug for en håndsrækning
FLID anslår, at ca. 1.000-1.500 udlændinge har deres båd stående i Danmark – primært i Sønderjylland:
”Vi har hårdt brug for at udlændinge med den tilknytning til Danmark, at de har en lystbåd stående, også får lov at passere grænsen, ellers kan vi se frem til at miste yderligere arbejdspladser i branchen,” slutter Jesper Højenvang.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *