fbpx

Din Drøm: Havnefoged i egen havn?

Inkluder i Newsletter: Ja

Drømmer du om at hjælpe gæstesejlere med at lægge til og fortælle om mulighederne/seværdighederne i området? Passe og drive en havn med cirka 100 bådpladser, hvor af de 50 er fastliggere?  Så har du nu chancen. Havnen er placeret på Nordlangeland, og det drejer sig om Dageløkke Lystbådehavn.

Bådmagasinet kunne i maj måned berette, at tre brødre fra Svendborg havde købt Dageløkke Havn. Uffe, Torben og Dan Jeppesen har nu sat havnen til salg igen og tilbyder en eventuel ny ejer lidt indkøringshjælp, der dog er begrænset, idet de tre brødre ingen erfaring havde med havnedrift, da de købte Dageløkke Havn.

I følge salgsbeskrivelsen er Dageløkke Havn ikke den største havn, men den er hyggelig. Ligger i et godt område, hvor danske og primært tyske gæstesejlere kommer i løbet af sæsonen. Derudover er der et stort sommerhusområde i nærheden af havnen. Udbudsprisen er sat til 2.500.000 kroner med 1.125.000 kroner i udbetaling.

Se mere om salget af Dageløkke Lystbådehavn her.