fbpx

Ny Bavaria C42 kommer allerede til Danmark i juli

Inkluder i Newsletter: Ja

Hos Dansk Marine Center kan man næsten ikke få armene ned. Den nye Bavaria C42, præsenteret på Boot i Düsseldorff, bliver nu udstillet allerede til juli hos marinecentret i Risskov.

”Det er en unik chance for at blive overordentligt godt sejlende til sommer - det er nemlig lykkedes os at hjemtage denne verdensnyhed måneder før forventet!” skriver DMC på deres Facebook.

Det drejer sig om den nye Bavaria C42, som kommer til Danmark med opgraderet dieselmotor fra oprindeligt 40 hk til nu 57 hk, tre dobbeltkahytter, to toiletter/bad, Premium navigations pakke, rullemast og Sporttech sejl fra Engstrøm, bovpropel, varmeanlæg og meget mere. En sejlyacht, der vakte stor opsigt på den tyske messe i Düsseldorf tilbage i januar måned.

– Som 42 fod er det en rigtig god størrelse i Danmark, og så er det jo et helt nyt design, som allerede har gjort indtryk på anmelderne i vores branche, siger Henrik Lund, daglig leder hos Dansk Marine Center.

– Den har gode sejlegenskaber, og sejllayoutet er enestående og byder på masser af nytænkning, slutter Henrik Lund, der glæder sig til at kunne fremvise den til både nye og eksisterende kunder.

Sejlbåden fra Bavaria Yachtbau er tegnet af italienske Cossutti Yacht Design. Den er blandt andet blevet rost for både at være hurtig og nem at sejle og at have god plads om læ, da den er 4,29 meter bred. Se anslået pris under specifikationer.

SPECIFIKATIONER
Bavaria C42 2020
Længde 12,90
Bredde 4,29
Vægt 9700
Dybdegang 2,10
Motor: Yanmar 57 hk
Brændstoftank 210
Vandtank 460
Antal kahytter/sovepladser 3/6
Ståhøjde 1,95+

Grundpris AB værft 1.480.900 kr.
Inkl. valgt udstyr og søsat Egaa Marina er prisen: 2.297.000 kr.