fbpx

Se prisvindende hybridbåd

Inkluder i Newsletter: Ja

Greenline 33 Hybrid er blevet præmieret under flere bådudstillinger, blandt andet som årets mest innovative motorbåd.

             Det er Floor Marine der har hentet den nye Greenline 33 Hybrid til Danmark. Hybridbåden er konstrueret og bygget af slovenske JJ Design og Seaway, som er konstruktør for en lang række af Europas førende bådproducenter.<br />


Indretningsmæssigt er båden stor og har mange gode detaljer. Det rummelige pantry er placeret bagerst i salonen med adgang direkte til det store agterdæk, der yderligere kan udvides med en nedfældbar badeplatform.

For el eller diesel
Greenline 33 Hybrid kan enten drives med en traditionel dieselmotor eller med en el-motor. Ved dieseldrift virker el-motoren som generator og oplader den højteknologiske batteribank. Ved el-drift sker en mekanisk frakobling af dieselmotoren, og el-motoren driver båden frem. På el-drift har man en aktionsradius på ca. 20 sømil. Båden kan yderligere leveres med solceller på hele taget, således at opladning kan ske med solens hjælp.

Floor Marine udstiller også blandt andre modeller Bavaria 28 Sport i hal C – Bro 2 under Både i Bella. Her finder du også Greenline 33 Hybrid.