fbpx

Nauta motoryacht

Inkluder i Newsletter: Ja

Alle stopper på kajen og kikker på den fine, gamle motorbåd med lakeret oregonpinedæk og forkromede beslag, mahognikahyt og ulasteligt hvidmalet fribord.
Havnens naboer til ”Nauta” mener, at den gamle motorbåd er irriterende. For når de hører folk oppe på kajen sige ”Nej, en flot båd,” så håber de, at det er deres egen båd, der menes. Men det er altid gamle ”Nauta”, tilskuere ser på, for træbåden skiller sig meget ud fra hvide glasfiberbåde.
Inge og Torben Leig Andersen har ejet ”Nauta” siden 1971, altså 36 år. ”Der er af og til folk, der vil købe båden,” siger Torben og Inge muntert. ”Engang for 30 år siden i en sluse på Göta kanalen kom en meget interesseret svensker, der fotograferede båden og ville købe den for 100.000 kr. Vi ville ikke sælge. Straks tilbød han 150.000 kr. Vi ville stadig ikke sælge. Svenskeren kørte i bil fra sluse til sluse efter os og gentog sit tilbud, og i tilgift ville han give en taxa hjem til Danmark.”
”Nautas” marchfart er 8 knob, hvor dieselforbruget er fornuftigt med 5 liter i timen. Topfarten er ca. 13 knob, men med et brændstofforbrug på 26-27 liter i timen. ”Men vi kan da hurtigt komme af vejen for en færge,” siger Torben.
”Vi vandt engang et væddemål om, at ”Nauta” kunne trække en vandskiløber. Det kunne hun sagtens, endda en stor en,” ler Torben, ”og jeg vandt en bajer.”
De foretrækker at sejle på fladt vand uden bølger, men egentlig generer bølger ikke båden meget. ”Det er bare pokkers ubehageligt,” synes Inge.

To ”baglæns” motorer
Båden er bygget i 1934 som ”dobbeltskruet motoryacht” af spejlskåret kalmarfyr på eg og egesvøb på Bogense Skibsværft.
Båden havde dengang to skruer og to Albin 4-cylindrede motorer. De stod i hver sin side af agterkahytten, der hvor der nu er en sofa og et skab. For at undgå at motorerne optog plads i cockpittet, var installationen ret avanceret. Motorerne stod ”baglæns” i agterkahytten med drevet vendt fremad, hvor det blev ført lodret ned til skrueakslerne, der gik agterud neden under motorerne. De kørte på traktolin, en blanding af benzin og petroleum. De startedes på ren benzin, hvorefter man skiftede over til billigere petroleum.
I 1956 fik båden erstattet de to motorer med én ny 6-cylindret Albin motor på 70 hk, også til traktolin. Den blev placeret midtskibs i forkahyttens agterste del, og med en lang skrueaksel under cockpitdørk og bådbund til en stor propel agter. For at få plads til propellen blev egetræs-kølen foran skrue og ror gjort dybere til nuværende 1,2 m dybgang.
I 1975 fik ”Nauta” den nuværende motor, en Scania Vabis D8 dieselmotor på 156 hk, og den kører stadig fint efter 32 år. Motoren vejer ca. 1100 kg, så for ikke at trykke forskibet ned blev den flyttet agterud til det naturlige sted, cockpittet. Torbens ældre bror er mekaniker og hjalp med ombytningen. Selv har Torben masser af mekanisk snilde, men får også stadig hjælp af sin bror ”doktor mek.”, der hvert andet år tjekker motoren. Han sætter som et stetoskop en skruetrækker mellem øre og motor og lytter til hver af de seks cylindere, mens motoren kører.

Stolt af glasfiber spørgsmål
Båden vækker altid opmærksomhed. ”Hvor gammel er den?” er det almindelige spørgsmål. ”73 år,” er svaret i dag.
Det er næsten altid starten på flere spørgsmål og hyggelige samtaler. ”Et spørgsmål, vi er lidt stolte over at få, er, når nogen siger: Jamen, man byggede da ikke glasfiberbåde i 1934? Så ved vi, at vores arbejde med at male fribordet er gjort godt nok,” siger Torben.
”Nauta” har også været filmstjerne: ”Under sejlads i Göta kanalen blev vi filmet af et tysk tv-hold, som fulgte båden op ad den store slusetrappe i Mem. Tv-holdet bad os gentage visse manøvrer, så de kunne filme en ekstra gang. Desværre har vi aldrig set optagelserne.”
De har en fin tilladelse fra 1954 til at føre yachtflag. ”Ha,” siger Torben, ”hvem har sådan en tilladelse i dag?” Dengang skulle hver båd søge om lov til at føre yachtflag (splitflag), men siden 1956 er der generel tilladelse til alle både.

Cykler, fisketip og landstrøm
Siden ”Nauta” i 1975 fik den nye motor, har de sejlet ca. 30.000 sømil. De er hvert år på sommertur, og de har været i stort set alle danske havne. Desuden i Stockholm, Göta kanalen, på Gotland, ad tyske kanaler til Berlin få år efter murens fald, ad Trave kanalen, i Hannover, på Elben, Kielerkanalen og Ejderen, Slien og to gange ad Dalslands kanal til Norge.
De bruger minicykler. ”Næst efter kompasset er cyklerne det vigtigste om bord,” siger de. ”Det er tredje hold cykler, vi har nu. For at få plads til en ”cykelkælder” sløjfede vi en lille sofa i agterkahytten.”
De fisker en del og sætter af og til lidt garn med ruser. Torben overvejede at bygge flybridge på båden, men det passede ikke i stilen, så han nænnede det ikke.
Det originale porcelæns-wc og håndvasken fra 1934 måtte udskiftes med nyt i 2007. ”Mon den nye wc-pumpe af plast kan holde i 73 år som den gamle af bronze?” tvivler Torben.
Til landstrøm er der 230 volt stik i hver af de to kahytter og i cockpittet. En god ting med landstrøm er det ”nye” køleskab, som er 16-17 år. Det er af rustfrit stål, 60 liter med et lille fryserum. Det forrige, almindelige køleskab rustede op og var i øvrigt en meget stor strømforbruger.
Den store motor har et meget stort el-forbrug i startøjeblikket, mens de to startbatteriers kapacitet er lille. Hvis motoren ikke starter inden for ni sekunder, er batterierne tømt. Men motoren starter altid straks. De har dog en meget kraftig oplader, og med den koblet til landstrøm kan den i nødsituation starte motoren.

Bådebygger genså sit ”barn”
Den dobbeltskruede motoryacht blev bygget i 1934 på Bogense Skibsværft til Herr Direktør H. Rasmussen, Vedbæk, læser man i Skibsregisterets ”Tilsynsbog”. Bådens navn blev ”Mayo”, for H. Rasmussen var direktør for mayonnaisefabrikken Mayo.
Kun to år efter, i 1936, blev båden solgt og kom i 1937 til Rungsted.
I 1946 var båden i Århus. Det var jo en bemærkelsesværdig stor båd dengang, og den lå for enden af sin egen bro. Der bemærkede den 9-10 årige Torben båden. Han er fra Århus og var begyndt at sejle i motorbådsklubben, men drømte ikke om, at han senere skulle eje den.
I 1951 kom ”Nauta” til København for en større renovering af motorerne.
I 1953 var båden i Køge og hed ”Ulla” et års tid, inden den blev døbt ”Nauta” og kom i Skibsregisteret, og i 1961 kom ”Nauta” så til Snekkersten, hvor Torben og Inge overtog båden i 1971.
I sommeren 1974 var de i Bogense med ”Nauta”, og om bord kom den dengang 87-årige Eiler Pedersen, ”Bogense-Pedersen”, som byggede båden. Han fortalte, at ”den i 1934 kostede meget mere end en stor villa”. Den gamle bådebygger klappede kærligt båden og sagde: ”Godt at man kan være sine børn bekendt.”
Han kunne ikke hjælpe med de originale tegninger til båden, for en mindre brand på værftets kontor havde ødelagt næsten alle arkiver.
Nylig søsat i 1934 fik båden ”midlertidig godkendelse til indskrænket fart indtil 6 sømil af kysten” af Statens Skibstilsyn. Men følgende skulle findes i båden: Søvejsregler, to pøse, kompas og flag, og ”5 BRT” skulle indhugges i en lugekarm, som det var almindeligt dengang. BRT er bruttoregistertons, et nu forældet rummål for bådens størrelse. En uge efter var de ting i orden, og båden fik den 9. juli 1934 den endelige godkendelse ”til indskrænket fart, dog ikke vest for Skagen.”

Anker i fjord og i have
Torben begyndte som nævnt som 9-10 årig at sejle. Inge havde kun været i morfaderens pram på Stege Nor. Ellers havde hun ikke sejlet, før hun og Torben havde været gift i 16 år, og de overtog ”Nauta” i 1971. ”Jeg vidste jo ikke, hvad jeg gik ind til,” undskylder Inge tilfreds.
Ankrene i stævnen havde oprindelig henholdsvis 40 og 60 m galvaniseret kæde. Nu er de to ankre kun til pynt, og de er boltet fast i ankerklyssene. De er nemlig hule kopier smedet i jernplade efter de originale massive 22 kg ankre. Det ene af dem ligger på bunden af Roskilde Fjord, det andet ligger til pynt i Torben og Inges have.
Inge og Torben er næsten på alder med Nauta, men har slet ingen planer om at ”sluge ankeret”, som man siger om søfolk, der går i land.

Dobbeltskruet motoryacht ”Nauta” ex ”Ulla” ex ”Mayo”
Bygget 1934 på Bogense Skibsværft, som også byggede store fiskekuttere.
Marchfart/topfart: 8/13 knob
Længde/bredde/dybgang: 11,1/3/1,2 m
Vægt: 9 t
Dieseltanke: 2 x 180 l
Vandtanke: 75 + 250 l