fbpx

Drago 570 Sorocos

Inkluder i Newsletter: Ja

Det er altså en veletableret producent, som står bag denne båd. Selv om båden er simpelt bygget, virker alt meget gennemført. Designet er måske en anelse fremmed - i hvert fald i forhold til både designet i Skandinavien. Lad os kalde den en typisk Middelhavsbåd både når det gælder design, pladsudnyttelse og løsninger. Derfor sælger Drago-modellerne godt på det store franske markedet.
Hovedsageligt produceres modeller fra ca. fem og op til omkring syv meter. Den sidste nyskabelse i serien er en 22 fods kahytsmodel.
Vor testbåd kan bedst betegnes som en ”kahyts-båd”. Men det er kun den halve sandhed. Udepladsen har selvlænsende dørk og er udstyret med lette stole og bænke. Når man vurderer denne båd er brugsområdet klart tiltænkt fiskeri, dykning og badning.
Lægger man vægt på høj komfort i sofagruppen og lækre polstringer er dette næppe båden. Men til f.eks. fiskeri er cockpittet sagen. Det er nemt at holde rent og arbejdspladsen er helt ok.
Også på et andet punkt skiller Drago’en sig meget fra sine franske konkurrenter: Den har et forholdsvis slankt skrog med mere V-bund og moderat chine. Det får båden til at sejle behageligt i små krappe søer og over hækbølger. Den sejler overraskende frisk og fartfornemmelsen bliver meget markant i og med man får begrænset beskyttelse mod fartvinden fra det forholdsvis lave vindspejl, men du kan dog sænke sædet så du sidder godt i læ uden det går ud over udsynet.
Kahytten overrasker ved at være rummelig i forhold til bådens størrelse. Her er god siddehøjde og to personer kan fint overnatte et par nætter. Kahytten er spartansk, men pænt indrettet, men lidt tykkere madrasser vil øge komforten en del. Netop fordi det ikke er en ”walk-around”-model, har man fået betydelig mere volumen i kahytten.
Førerstolen er af den støbte type. Enkel, men alligevel med meget god siddekomfort.
Fås også med luksus sæder. Når agterbænken sættes op og hynderne kommer på plads, har man en enkel og funktionel sofagruppe. God nok til at indtage et måltid eller slappe af efter en vellykket fisketur. Man kan lægge ryglænet ned og få en fin solmadras, der i en snæver vending også kan være ekstra seng til to personer under kalechen.
Man kan vælge at få båden leveret med en større skylight mod en lille merpris. Skylightet kan bruges som ekstra udgang fra kahytten til fordækket. En oplagt fordel hvis man skal på fordækket ude på vandet eller hvis man skal have hund, meget bagage eller mennesker, der er dårligt til bens, ned i båden.
På testbåden nås fordækket via sidedækkene. Ikke rigtigt brede, men færdslen fremover går fint takket være pulpit og håndlister.
Med tanke på det danske markedet, vil vi antage at båden falder i god smag blandt de som ønsker en båd, der er let at håndtere ved fiskeri og andre aktiviteter. Med en smart kahyt både som stuveplads og til at sove nogle timer i når fisketurene bliver for lange. Så fungerer båden fint og med et letsejlet skrog kræver den ikke så stor en motor. Med en Yamaha F60 CETL 60 hk på hækken sejler den godt - uden man skal op i enorme investeringer og højt forbrug.
På plussiden kan nemlig anføres en fornuftig pris, der tæller meget og så må båden heller være lidt spartansk indrettet. Når alt kommer til alt er der mange som sætter funktion og nem vedligeholdelse frem for gedigen luksus. En spartansk båd betyder også lavere totalvægt. Som igen giver gode ydelser med moderat motorisering. Og en forholdsvis gunstig totalvægt giver det slutresultat at båden egner sig godt som trailerbåd bag en normal familiebil.

Drago 570
Længde/bredde: 5,70/2,08 m
Motor maks.: 100 hk
Vægt uden motor: ca. 675 kg
Brændstoftank (rustfri ståltank): 90 l
Personer/køjepladser: 5/2+2 stk.
CE-kategori: C
Pris fra/testbåd: 89.000 kr.
Producent: Drago
Importør: Vestfyns Marinecenter, Middelfart tlf. 64 41 03 45,
www.vestfynsmarinecenter.dk

  • fornuftig pris
  • velegnet til fiskeri
  • plads i kahytten

  • enkle stole og bænke
  • smalle sidedæk
  • kedeligt instrumentpanel på testbåden








★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *