fbpx

Cranchi CSL 27

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

 
Cranchi CSL 27 sejler sikkert og har gode fartegen


Cockpittet er bådens allerstærkeste side. Den karakteristiske mast som findes på CSL 28 er væk. I farten monteres også en lav pulpit uden åbning i stævnen.
Førerpositionen har to enkelte stole som kan vippes bagover og bidrage til en indbydende sofagruppe med standardbord. Bænken er L-formet og over motor-rummet er en solbadeplatform. I styrbord side er der en lille bar-enhed med vask og køleskab - alt elegant indpakket. Der er gangzone i bagbord side og en stor platform på agterspejlet. Platformen er monteret udenpå med en fin pasform og en badelejder. Ved at mikse farverne fra lys gul til lidt beige på hynderne, opnås en elegant effekt uden at det virker for meget. For at forstærke dette yderligere, er instrumentpanelet og andre detaljer sølvfarvede og formstøbt. Kunstfærdigt og anderledes end blankpoleret træværk, kevlar eller metaldele.
Selv om dette er den mindste model fra Cranchi, er intet overladt til tilfældighederne. Tanken bag er helt klar: Investerer man i en Cranchi-båd, føler man at man får noget helt specielt og håber at man fremover får råd til en større båd. ”Kundeloyalitet” hedder det på markedsføringssprog.

Italiensk kreativitet
Der er et utal af daycruisere på markedet og skal man skille sig ud, må man finde på noget specielt. Cranchi har valgt en helt usædvanlig facon på vindspejlet. Det er dobbeltbuet og svært asymmetrisk. Buen på bagbord side går længere frem end på styrbord. Om det er pænt, smart eller ikke kan diskuteres. Det eneste vi kan slå fast er at ingen anden producent end den italienske har valgt en sådan vovet løsning.
I styrbord bue af vindspejlet er et hængslet vindue som sikrer adgangen til fordækket. Der er fine trin ned i cockpittet og for at sikre at man ikke glider, er trinnene belagt med noget der ligner skind. Vi er langt fra sikre på hvor længe det vil holde sig pænt. Men som nyt er det lækkert.

CE-kravene må skærpes
Frontvinduerne er tonet og vi ville gerne have set effekten af en vindues-visker. Men både i mørke og regn bliver udsynet kraftigt reduceret og skal man sejle mere end fem knob, skal man kigge ud over vindspejlet. Det er bedre at blive pjaskvåd end at ramme bøjer og småbåde! På det punkt stiller vi os stærkt kritiske til CE-reglerne overfor spørgsmålet om hvordan mørke vindspejle kan være tilladt.
CSL 27 adskiller sig også på et par andre punkter. Styrepladsen er, som på CSL 28, placeret i centerlinjen. Hele løsningen fører tankerne hen mod det man finder på mange skærgårdsjeeps. Til bagbord for skipperen er nedgangen til kahytten. Med skydedør af jalousi-typen. Enkel og let med mulig-hed for ekstra ventilation når døren ikke er lukket helt ned. I styrbord side er opgangen til fordækket. Førerpladsen er gennemarbejdet og der er ikke meget at kritisere her.
På fordækket findes en rund ventilationsluge og i forskibet er et vindue på hver side. Her har kreativiteten vist sig med et helt specielt design. Næppe nogen designmæssig gevinst og båden havde vundet med almindelige vinduer.

Billigere startmodel
Netop for at kunne tilbyde en rimeligere begynderbåd, har CSL 27 en betydelig gunstigere pris end CSL 28. Hvor CSL 28 med 2 x 225 hk Volvo Penta V6-benzinmotor starter på 840.000 kr. kan CSL 27 med en 5,7 liters Volvo Penta V8 på 320 hk lokke med en startpris på 550.000 kr. Det er en betragtelig forskel for dem som meget gerne vil have en Cranchi. I relation til konkurrenterne ligger Cranchi generelt godt prismæssigt, men konkurrencen er barsk i denne klasse - ikke mindst fra amerikanske både.


 

Harmonisk motor
I motorrummet på testbåden var Volvo Pentas nye D4 EVC på 260 hk. Det er en rå sag af en motor og passer som hånd i handske til denne båd. Hurtigt op og plane, god acceleration hele vejen og en topfart på ca. 38 knob. Startprisen er 660.000 kr. plus kaleche og diverse.
Skroget har et dybt V som giver en blød gang over hæksøer og barske meterhøje søer. Styringen er præcis og båden takler alle svingmanøvrer uden dramatik eller overraskelser. Kun på et punkt kommer der en uventet overraskelse susende. Skroget er meget lige i forskibet uden en kraftig skinne. I praksis betyder det at man i enkelte tilfælde kan få vand ind over båden. Ikke således at båden kan defineres som våd - det er bare så overraskende de gange det sker. Slag på chinen er båden fri for. Sejlegenskaberne er helt klart godkendte og maks. motor er 2 x 225 hk (twin benzin V6 fra 630.000 kr.) Med tanke på service og brugtbådsværdi er det værd at nævne, at Cranchi konsekvent anvender Volvo Penta-motorer og er en af de store VP-kunder.

Bedst på udeplads
Forkahytten er hurtig at beskrive: Simple V-køjer med ok siddehøjde. Agter i styrbord er placeret toilet med et camoufleret låg i kirsebærtræ. Rund luge i taget, mørkeblåt betræk og ”tja” til hyndetykkelsen. Der ikke en gang gjort forsøg på at lave stuverum i bænkene. Forkahytten må vi derfor betegne som enkel - bedst egnet som stort stuverum, omklædningsrum og toiletrum. Sammenlignet med mange konkurrenter, trækker CSL 27 langt fra det længste strå lige her.
Nej - det er udepladsen som er bådens stærke kort. I fint vejr er det en dejlig badebåd og vi sidder med en følelse af, at båden havner et sted mellem traditionelle daycruisere og skærgårdsjeeps. Altså en båd hvor udepladsen bruges aktivt i godt vejr. Vurderet ud fra dette er båden ypperlig og så holder den sig også flot længere med en havnekaleche, der trækkes over båden efter sejlturen.
Men i retfærdighedens navn - vi fik ikke prøvet kalechen.

Gennemført teknik
Motorrummet kommer til syne når solbadeplatformen vippes op (hydraulisk) sidelæns mod styrbord. Et trin ville have lettet adgangen, for rummet er overraskende stort og dybt. Der er fin plads rundt om motoren og alle installationer er på højt niveau. Batterierne sidder under bænken og de tekniske installationer er godkendt. 
At båden også er klassificeret af Rina i kategori B er mere end man ser hos konkurrenterne, som generelt er klassificeret i kategori C.
Finish, støbearbejde med kevlarforstærkninger og mørk dekoration på skrogsiderne giver også pluspoint. Båden har et utraditionelt design og smarte detaljer - f.eks. indbygget affaldsspand i bænken. Man skal bare huske at tømme den når man forlader båden …

Konklusion
Totalt vurderet er den nye Cranchi CSL 27 en fin, lille anderledes stjerne blandt mange blinkende stjerner på daycruisernes himmelhvælvning. Den bør med i vurdering hvis en prisgunstig badebåd med gode sejlegenskaber står på indkøbslisten.

Cranchi CSL 27
Længde: (28,1 fod) 8,57 m
Bredde: 2,88 m
Vægt: 2,2 - 2,6 t
Ant. køjer: 2 stk.
Motor testbåd:Volvo Penta D4 EVC/DP 260 hk
Topfart: ca. 38 knob
Brændstoftank: 326 l
Vandtank: 70 l
Pris fra: (VP 5,7 Gxi/DP-S V8 -320 hk - benzin) 550.000 kr.
Pris testbåd fra: (VP D4 EVC/DP -260 hk - diesel) 660.000 kr.
CE-kategori: B
Producent: Cranchi, Italia
Forhandler: A.M. Marine, Lyngby,tlf. 45 93 51 22, 


+ Kreativt design
+ Gennemført finish
+ Fin cockpit

- Enkel kahyt
- Mørke frontvinduer
- Enkel jalousidør

www.cranchi.dk




Seneste nyheder





Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *