fbpx

Marex 270 Estremo

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

 
Ved 25-30 knob blev det til lange luftture. Båden lander dog blødt og uden skramlelyde.


Selv om Marex har mange typer både på programmet, er der en fællesnævner for alle modellerne: Gennemført kvalitet. Det i sig selv er en udmærket egenskab og sørger for at ejerne får en gennemført båd, som også holder en god pris. Marex 270 Estremo følger kvalitetsprincippet ned til mindste detalje - både på glasfiber-arbejde og tekniske installationer.
Førsteindtrykket er at dette er en lækker daycruiser. Den er tilpas moderne med et klassisk snit i designet. Sammen med et mørkeblåt skrog og blankpolerede håndlister og liste på vindspejlet er båden helt sikkert pæn at se på. 27 fod gør at bådens linjer bliver harmoniske med et sporty udseende. Kort sagt er dette en ægte daycruiser, men den er ikke blandt de billigste på markedet. Kvalitet koster og Volvo Pentas KAD 300 turbodiesel bidrager til at skyde prisen i vejret. Sagt med andre ord er er det muligt at finde en god daycruiser til en lavere pris. Ser man imidlertid efter kvalitet og en driftssikker motor, taler meget for at 270 Estremo er hver eneste krone værd. For båden har også en del andre kvaliteter.

Gode ydelser med en motor
Med en størrelse på 27 fod, klarer båden sig fint med en motor. Den behøver ikke to motorer for at sejle godt. Båden kan leveres med forskellige motoralternativer - op til Volvo Pentas V8 benzinmotor på 420 hk. Testbåden havde en VP KAD 300-motor og den holdt en topfart på ca. 38 knob. I praksis betyder det at båden cruiser fint i fartområdet 25-30 knob. Man savner lidt ekstra kræfter i accelerationsfasen før båden kommer op og plane. Skal man have lidt ekstra ”skub” her, er de nye Volvo Penta D6-motorer et bedre valg. Bortset fra at prisen hopper yderligere op samtidig med D6-motoren vejer betydeligt mere end KAD 300-motoren. For de allerfleste vil en KAD 300 være godt nok, men skroget har potentiale til både stærkere motorer og højere topfart.
Et kig ned i motorrummet er en nydelse. Her er alt fint monteret og der hersker eksemplarisk orden på alle installationer. Klart pluspoint! Takket være en god lydisolation og tyk madras på agterbænken, er lydniveauet lavt og fint. Der er intet som afslører, at man har en diesel i motorrummet.
Ved en mere detaljeret gennemgang af båden - under dørken og under instrumentpanelet - bliver indtrykket hele vejen at båden er samvittighedsfuldt bygget. Det er det der til slut kaldes kvalitet og som sikrer ejeren en båd med lang levetid og god brugtbådspris. Båden har rigeligt med standardudstyr og et selvlænsende cockpit.

Komfortcockpit
Integreret badeplatform med bade/redningslejder findes selvfølgelig. Over motorrummet har båden en komfortabel agterbænk med god plads til tre personer. Rygstøtten kan flyttes helt agter og så bliver agterbænken til en lille solbadeplatform eller en ekstra køje under kalechen.
Estremo leveres med flere stolløsninger ved førerpladsen. Man kan vælge mellem to separate stole eller en lille smal dobbeltstol med vipperyg. Testbåden havde denne løsning og så bliver der fin plads til et smalt, men effektivt pantry i bagbord side, og god dørkplads. Ved at vippe ryggen fremover og slå et lille, men eksklusivt bord op får man en lille og enkel spiseplads til fire. Det er komfortløsningen, men med et par minuser. For det første er dobbeltsædet lidt vel smalt for to personer, for det andet rammer sædehynden læggen når man står op og styrer. To stole er en mere sporty løsning, men så bliver cockpittet lidt trangere og det fine pantry er væk. Her må køberen vurdere hvad der passer bedst til behovet.
Totalt giver cockpittet et rent indtryk. Teakdørk, hvid gelcoat og mørkeblå hynder giver tilsammen et elegant og lidt eksklusivt præg uden at båden virker overlæsset med polstringer og andre luksusdetaljer.
Helt agter ligger kalechen i separat rum med et fint tilpasset låg. Vindspejlet har farvet glas og vinduet kan åbnes for at lette adgangen til fordækket. På indersiden af vindspejlet er der en solid håndliste. Alt er i en blankt, syrefast kvalitet med kraftige dimensioner. I cockpittet er to små trin på hver side. Det letter nedstigningen fra sidedækkene hvis man entrer båden den vej. Sidedækkene er ikke specielt brede, men de holder akkurat. Rundt om fordækket er en kraftig pulpit med åbning i fronten. Alle beslag er godt dimensioneret og det er netop sådanne detaljer der hæver kvalitetsfølelsen.
Under dæk har båden en kahyt med V-køje og et kompakt toiletrum. Kahytten er ikke så stor, men godt planlagt. Der er god siddehøjde. Ventilation fås gennem den runde dæksluge og kahytten får også lys fra vinduer i fribordet. Kahytten er mere elegant end luksuriøs. Med alcantara på skrogsiderne, små spejle, blankpoleret træværk og tykke hynder med pænt betræk. Et par kan fint overnatte om bord et par døgn, og vælger man cockpitløsningen med pantry, er båden helt okay som en lille turbåd for et par. For at øge komforten yderligere, vil et varmeapparat være en god investering. Der er stuverum under V-køjen, under dørken i cockpittet og under det dobbelte førersæde.
Båden har dog et par svagheder. For at gøre linjerne elegante, er vindspejlet lige det laveste. At glasset har en svag grøn tone, giver et begrænset udsyn i regnvejr med kalechen opslået. Netop et af minusserne man må leve med på en daycruiser med stor udeplads. På dage med fint vejr er det ikke noget problem - så ser man over vindspejlet eller står op og styrer. På minussiden må vi påføre reflekser fra de hvide glasfiberoverflader under frontvinduet. Instrumentbordet er ordentligt men ikke specielt spændende som man f.eks. finder på amerikanske både. Rat og motorkontrol sidder som det skal.
www.reesemarin.dk
www.marex.no









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *