fbpx

Askeladden 475 Freestyle, Yamarin 4730, Uttern S46, Linder 460 Arkip, Buster M,

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

Vi satte prisen til maksimalt 150.000 kr. for båd og motor, det kunne de fleste klare, men med en traditionel totaktsmotor.

De fleste købere vil have en moderne firetakts- eller en mere avanceret totaktsmotor til deres båd. Lidt højere priser, men et langt bedre valg. For gammeldags påhængsmotorer er på vej over i historien. For når det gælder forbrug, støj og udstødning er de nye motorer klart at foretrække. Den dag båden skal sælges, opnår man ydermere en bedre brugtpris. Netop derfor vælger de fleste at gå ud over budgettet. Det måtte vi også og derfor får enkelte af ”pakkerne” derfor en højere pris.

Den nye folkebåd
Siden skærgårdsjeepen blev introduceret i 1983 er den blevet volumemodellen i denne størrelse. Ja, vi kan godt kalde skærgårdsjeepen for den nye ”folkebåd”. Perfekt til bade- og fisketure. Et alvorligt minus har den dog - den er utiltalende den dag det vælter ned med regn og det bliver koldt. Godt nok kan enkelte modeller leveres med en agterkaleche, men det er alligevel en åben båd. Skal man bruge båden i alt slags vejr og i køligere perioder, er en båd med hardtop eller en lille daycruiser med fuld kaleche at foretrække.
Alle både er kompromisser. Testbådene har nogle grundlæggende forskelligheder: Enkelte af modellerne er bedst til transport, mens andre lægger mere vægt på komforten om bord. Hvilken variant som passer dig, afhænger af hvad båden skal bruges til.
Med en motor på 50-60 hk har bådene en topfart på omkring 30 knob, men sejler fint 24-25 knob og er fantastisk til vandskiløb og andre vandlege. Samtidig er bådene i denne størrelse lette at blive fortrolige med, de kræver begrænset havneplads, har en fornuftig forsikringspræmie og bruger ikke alverden af brændstof. Den årlige vedligeholdelse er forholdsvis enkel og overkommelig, men der er et klart minus i forhold til en 14 fods jolle: Skærgårdsjeepene er for store og tunge at trække på land når sæsonen er slut. Derimod er de lette at traile og det kan være en fordel at investere i en trailer. Så kan båden også bruges ved sommerhuset og i hjemmehavnen hele sæsonen.

Primitive førerpladser
Testen viser at det største minus ved bådene er de ikke-ergonomiske førerpladser. Bortset fra Bella 512 og Crescent Exray V20 (se næste nr.), har testbådene faststøbte bænke uden reguleringsmulighed. Men da man også skal kunne stå op og styre, skal der være en vis afstand mellem konsol og sæde. Det resulterer i at man får en ubekvem siddestilling. Afstanden mellem rat og rygstøtte bliver for stor og man bliver i de fleste både siddende uden rygstøtte - med mindre man har ekstremt lange arme. Støbte bænke betyder også flade hynder uden sidestøtte. I sving og sidesø glider man rundt som en smørklat.
Grov sejlads tåler de fleste af bådene, men så bør man kun være højst to personer i båden. For passagererne foran konsollen får en vindblæst og farlig oplevelse hvis skipperen får lyst til at lege med hop og bølgesprøjt. Tag hensyn til passagernes ve og vel - hele tiden.

Elendige lanterner
Ifølge reglerne skal testbådene have komplette lanterner. Det vil sige sidelanterner (rød og grøn) plus top- og agterlanterne. Oftest på en stang agter eller på toppen af konsollen. Resultatet er at kombilanternen ikke bliver monteret (løs stang) eller at den er monteret således at den blænder skipperen. For at undgå det, vælger mange derfor at sejle uden toplanterne eller med alle lanterner frakoblet. Det er farligt og ulovligt.
Skulle vi købe en båd med en kombineret top- og agterlanterne, ville vi umiddelbart forlange at få monteret en separat agterlanterne. Til producenterne har vi en klar opfordring: Monter lanternerne i henhold til forskrifterne således at de ikke blænder skipperen! Kan forklaringen være at producenterne ikke har prøvesejlet deres både i mørke?

Ingen testvinder
”Folkebådene” vi her tester, er gennemgående i en god kvalitet. Ingen skiller sig mærkbart ud som en ren testvinder. Bådene ligger på det jævne og fortsat er det muligt at udvikle en perfekt skærgårdsjeep hvis man kombinerer de bedste detaljer. Askeladden 475 Freestyle er totalt set den bedste båd i testen. Topkvalitet, gennemførte detaljer, trygge sejlegenskaber og en høj brugtpris. Men - den trænger efterhånden også til fornyelse ved førerplads og bedre sæder til passagererne. På mange måder kan den kaldes ”referencebåden” i denne klassen.

Balance
Testbådene er så pas små at man hele tiden må tænke på vægten - både sideværts og i længden. Eksempelvis er det svært at få bådene op og plane og med tre personer agter og i større modsø kan man risikere at stævnen rejser sig lige op mod himlen. Laster man for tungt foran konsollen, kan båden blive farlig. Fribordet bliver lavt, bølgerne kan slå ind over stævnen og båden kan stikke forskibet ned i vandet når farten tages af båden og det kan blive kritisk. Derfor er det til enhver tid afgørende at laste båden med omtanke. Fordel vægten jævnt således at båden bliver mest mulig harmonisk. Selv om der er mange siddepladser - for eksempel på Crescent Primo (se næste nr.) - må du aldrig tage flere passagerer eller mere udstyr med end båden er konstrueret til (se CE-skilt).

Når vi tester
Vi måler fart og forbrug ved forskellige omdrejningstal. For at vurdere skroget, laver vi forskellige svingmanøvrer. I de skarpe sving provokeres bådene maksimalt. Så er sikkerhedsudstyret altid på plads - vest, dødemandsknap og følgebåd. Som testsejlere er vi forberedt på at der kan komme kastevinde og at båden kan tippe rundt. De heftigste manøvrer sejles altid med kun en erfaren testsejler i båden og vor vurdering af bådene gælder med den aktuelle motor. Med eksempelvis en lettere totakter eller en kraftigere motor kan bådene få andre egenskaber. Det gælder også når bådene er tungt lastet. For optimal sikkerhed og komfort er det dig som skipper der har ansvaret for at tilpasse farten. Du skal altid passe på med at alle om bord føler sig trygge og ikke udsættes for farlige manøvrer eller for grov sejlads i sø. Tænk altid på sikkerheden!

CE-mærket er påbudt
Alle bådene i denne test er bygget efter CE-konstruktionskategori C. Det betyder at bådene er konstrueret til sejlads i beskyttet farvande og ikke til åbent hav. CE-skiltet,instruktionsbogen og overenstemmelses-erklæringen fra producenten skal følge båden. Pas på papirerne - de skal med når båden en gang skal sælges!
http://www.ketner-outdoor.dk
http://www.yamaha-motor.dk


 

Freestyle er næsten som en referencebåd i denne klasse. Den har været på markedet en del år og er en af Askeladdens volumenmodeller. Kontinuerlig produktpleje resulterer i en gennemført båd med fikse og gennemførte detaljer - for eksempel instrumentpanelet. God pulpit, fortøjningsklamper og beslag.

Styrekonsollen er placeret til styrbord og lidt fremover. Vindspejlet er højt og giver god beskyttelse. Skipperen sidder på en bænk - stor nok til en voksen og et barn. For trang til to voksne. Den mangler reguleringsmuligheder, men har vippebryg. Af en fast bænk at være sidder man bedre end på mange af konkurrenterne.
Lugen ind til stuverummet agter kan vippes op som et lille bord og så får man en lille siddegruppe til 3-4 personer kombineret med enkeltsæderne+. Der er siddepladser i stævnen og godt med stuverum - blandt andet et stort, langsgående i bagbord side.

Sejlegenskaber
Højt fribord og høj placering af førerpladsen giver en følelse af at båden er en tand større end den faktisk er.
Med 60 heste på hækken kommer båden hurtigt op og plane, sejler stabilt og sikkert. Den takler svingene uden dramatik. Direkte sporty virker båden ikke - til det sejler den for stabilt. Båden har normal reaktion på trim og er en af bådene som er mindst følsom overfor vægtplaceringen.
Kort sagt en meget gennemført familiebåd, der også er efterspurgt som brugtbåd.
Et minus er førersædet, hvor et bedre ville hive båden en tand opad. Agter-kaleche og ”top-line”-pakken kan leveres som ekstraudstyr.

Askeladden 475 Freestyle
Længde/bredde: 4,77/1,90 m
Vægt: 500 kg
Motor: Mercury F60ELPT-EF 4-takt. 60 hk
Topfart: 30,5 knob
Pakkepris: 150.765 kr. Kampagnepris 2004 129.990 kr.
Producent: H.J. Askviks Sønner AS
Importør: Ketner Outdoor, tlf. 43 27 11 66, 

+ Stabile sejlegenskaber
+ God kvalitet 
+ Høj brugtpris

- Primitiv førerstol/bænk 
- Separate siddepladser agter 
- Kombilanterne

http://www.ketner-outdoor.dk
http://www.yamaha-motor.dk


Yamarin 4730

Finske Yamarin har skærgårdsjeeps i mange størrelser. Model 4730 er en af de mindre. Den har, i lighed med de større modeller, et godt skrog som tåler barsk sejlads og så er kvaliteten gennemført.
Båden har todelt konsol. Det betyder at både føreren og passageren sidder godt beskyttet mod fartvinden. Alt i båden har en flot finish og der er flere smarte detaljer. Smart er det derimod ikke med for stor afstand til rygstøtten - med mindre man er over to meter lang. Vindspejlet er lidt lavt og bøjlen rundt om plexiglasset sidder lige i synsfeltet på normalhøje personer (ca. 1,80 m). Denne båd er velegnet til at traile og tilpas stor og praktisk til badeture. Mor og far kan sidde bag hver sit vindspejl, mens børnene kan føle fartvinden under fuldt opsyn fra skipperen. Praktiske stuverum og en god pulpit med velplacerede sidelanterner.
Sejlegenskaber
Skroget er både sporty og sikkert. I rene sejloplevelser er det testens bedste. Den kan sejles råt og lander bedre end de fleste efter en lille lufttur. Almindelige sving er problemfrie og båden kommer ikke med de helt store overraskelser i provokerede svingmanøvrer. Sporty, velsejlende og harmonisk og perfekt til vandski og andre vandlege. Den styrer derhen du vil - hver gang og præcist.

Yamarin 4730
Længde/bredde: 4,70/2,01 m
Vægt: 390 kg
Motor: Yamaha F 4-t 40 hk
Topfart: 29 knob
Pakkepris: excl. leveringsomkostninger 120.345 kr.
Producent: Kesko, Finnland
Importør: Yamaha, 



+ Fint skrog 
+ Gennemført kvalitet 
+ God brugtpris

- Enkel indretning 
- Lavt vindspejl 
- Ikke-ergonomisk førerplads

http://www.ketner-outdoor.dk
http://www.yamaha-motor.dk


 

Uttern S46

Uttern S46 er også moderat i størrelse. Den har et pænt design og lækker udformning af styrekonsol og vindskærm. Desværre er skærmen lidt lav og motorkontrollen sidder lidt for langt fra rattet.

Konsollen er placeret til styrbord og man sidder som i de fleste - på en glat agterbænk uden side- og rygstøtte. Forude har båden en lille bænk foran konsollen, en lang L-formet bænk i bagbord side og fremme. Godt med stuverum. Den langstrakte stævn og en kraftig pulpit gør ombordstigningen nem. Båden har et fint design med mørkeblåt skrog og pæn dekoration. Låsebøjlen til tyverisikringen er flyttet op i stævnen, så man slipper for at ligge på maven for at få fat i kæden til låsen. Kombilanternen har ingen afskærmning og blænder skipperen i mørke. Uacceptabelt!
Finishen er nogenlunde, men ikke blandt de bedste i klassen.

Sejlegenskaber</>B
Båden har en markeret planingstærskel, men sejler fint og har en sporty karakter. Den har et skarpt forskib, der giver en blød gang i småsø. Den tåler også en lufttur og lander forholdsvis behageligt. Men i stor medsø har det skarpe forskib en trang til at overtage styringen og man skal passe på med at ”styre” den gennem store hækbølger. Provokerede svingmanøvrer klarer båden nogenlunde, men idet den slipper stopper den brat og ganske brutalt. Så risikerer man at rutsche ned fra agterbænken og lande på dørken. Det skete for os flere gange! Båden har også et balanceproblem langskibs - med mere vægt i båden har den en tendens til at galoppere selv med fuld trimning af motoren.

Uttern S46
Længde/bredde: 4,58/1,82 m
Vægt: 340 kg
Motor: Mariner F50ELPT-EFI 4-takt 50 hk
Topfart: 29,5 knob
Pak.pris: 124.865 kr. Kamp.pris 2004 m/Mariner F40ELPT-EFI 107.900 kr.
Producent: Utternbåtar, Sverige, www.uttern.se
Importør: Ketner Outdoor, tlf. 43 27 11 66, 

+ Sejler godt 

+ Gode stuverum 
+ Flot finish

- Lavt vindspejl 
- Styrer i stor medsø 
- Placering af toplanterne

http://www.ketner-outdoor.dk
http://www.yamaha-motor.dk


Linder 460 Arkip

Ny fra i år og med lidt større lastkapacitet. Godkendt til maks. 50 hk og op til 6 personer. Linder produceres i Sverige, hvor der hidtil kun har stået mindre både og kanoer på programmet. Nu er man gået videre og lancerer en større model i klar konkurrence til den førende på markedet, Buster.
Arkip har et mere moderat design og ser ud som en typisk fritidsbåd. Den er piftet op med fancy dekoration på siderne og har nogle smarte detaljer.
Den kombinerede sidelanterne på fordækket kan lægges ned om dagen. Forude er en U-formet bænk med gode siddepladser og fine stuverum. Agterbænken har også en god facon. Der er meget blank aluminium i indretningen. På siddefladerne er der limet blåt termoplast for at gøre det lidt pænere. Ligeledes er indretningen typisk alu-båd. Funktionelt er dækkende! Gode detaljer er håndlisterne som ender ude i en lille pulpit på hver side af fordækket.
Styrekonsollen har en udmærket form, men kunne godt have været lidt større. Vindspejlet er lavt og holder nogenlunde fartvinden ude. Båden havde vundet stort hvis der havde været en bredere konsol med et større vindspejl. Fin båd til folk og udstyr, men pas på vægtfordelingen. Hynder øger komforten og leveres som ekstraudstyr.

Sejlegenskaber
Vurderet ud fra designet, skulle man tro at sejlegenskaberne var moderate. Der blev vi positivt overrasket. Arkip’en kommer hurtigt op og plane, når en topfart på 28,5 knob og ligger fint i hele fartområdet. Når motoren tiltes helt ud, løfter stævnen sig kun moderat. Ved barsk sejlads over en stor hæksø, er det imponerende hvor fint båden klarer sig. Den hopper med stævnen ganske lavt og lander ude hårde smæld selv efter barske hop. I provokerede sving ligger den godt, indtil forskibet lægger sig ned og sender en del sprøjt ind i båden. Det hele foregår ganske udramatisk. Kort sagt overrasker Linder Arkip med balancerede og sporty sejlegenskaber. Skindet kan bedrage …
En sjov nyhed, der er velbygget og med et reduceret støjniveauet takket være skum i dobbeltbunden.

Linder 460 Arkip
Længde/bredde: 4,60/1,85 m
Vægt: 286 kg
Motor: Mariner F40ELPT-EFI 4-takt 40 hk
Topfart: 28,5 knob
Pakkepris: 106.585 kr. Kampagnepris 2004 98.990 kr.
Producent: Linder Aluminiumsbåtar AB, Sverige
Importør: Ketner Outdoor, tlf. 43 27 11 66, 



+ Lastekapacitet 
+ Sejlegenskaber 
+ Stuverum

- Design 
- Vindspejl 
- Ikke selvlænsende

http://www.ketner-outdoor.dk
http://www.yamaha-motor.dk


 

Buster M

Finske Buster kommer fra Europas største producent af aluminiumsbåde og har et solidt image. Bådene leveres i mange størrelser og betegnes som S, M, L, LX - præcis som med tøjstørrelser.
Model M er altså ”Medium” og den har gennemgået en del moderniseringer. Blandt andet med en ny konsol, der er placeret længere fremme for at give en bedre vægtfordeling. Designet er særpræget og med et lidt ”vredt” udseende.
Indvendig er båden enkel og skrabet, men funktionel. ”Hyggeligt interiør” er et ukendt begreb. Det hele er meget ”macho”. Som standard leveres båden med en agterbænk og en enkel konsol. Derefter kan man tage kataloget frem og så vælge hvilket udstyr man vil have: Ekstra konsol til bagbord side, kaleche, hynder, ekstra bænke - til og med hardtop kan leveres. 
Skulle noget gå i stykker, finder man reservedelen i kataloget. Fra dekoration til hele plader hvis man har beskadiget skrogsiden. Testbåden var udstyret med en ekstra bænk og kaleche.

Sejlegenskaber
Skroget har en almindelig V-bund. 40 hestes motoren skyder hurtigt båden op i plan og efter få minutter bliver man imponeret over hvor fint den ligger i vandet. Bunden skærer behageligt gennem småsøer. I normale og skarpe sving ligger båden godt. Over større søer overrasker båden med sine imponerende sejlegenskaber. Det eneste man ikke skal gøre er at slippe gassen for brat når en stor medsø indhentes, så kastes det forholdsvis slanke forskib ind i næste bølge. Og så bliver man våd! Buster M skal altså sejles lidt råt. Så går den suverænt og i forhold til størrelsen meget fint.
Buster M er sjov at sejle, den er i det store og hele en sej båd. For familiekomfort er ekstra bænke/siddepladser, hynder og en ekstra konsol en fornuftig investering.

Buster M
Længde/bredde: 4,60/1,86 m
Vægt: 265 kg
Motor: Yamaha F 4-t 40 hk
Topfart: 30,4 knob
Pakkepris: excl. leveringsomkostninger 105.818 kr.
Producent: Fiskars, Finland
Importør: Yamaha, 

+ Sejlegenskaber 
+ Barskt design 
+ Kan skræddersys

- Få siddepladser i standardudgaven
- Skrabet interiør
http://www.ketner-outdoor.dk
http://www.yamaha-motor.dk












Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen





Udvalgte artikler *