fbpx

Windy 34 Khamsin

Inkluder i Newsletter: Ja

Elsk mit cockpit, eller find en anden båd! Over halvdelen af Khamsin er et stort, åbent cockpit. Sofaarrangementet i styrbord omdannes til solseng - elektrisk.

             En 34-fods motorbåd med to maskiner kan være lidt af en frygtindgydende sag at nærme sig, men den nye Windy 34 Khamsin rækker selv hånden ud og kommer sejleren i møde. Den er udpræget let at sejle, man føler sig straks dus med båden, og skal være noget af et ufølsomt bæst for ikke at mærke, at her er vi kommet ud i noget særligt. Men inden vi lagde gashåndtagene frem, skulle vi lige have rede på én sag, som altid er slående, når man ser Windys både:<br />

”Hvorfor bygger i nordmænd altid motorbåde, som er lavet til vejret i Middelhavet,” spurgte vi Windys Morten Håkstad.
”Fordi vi sælger de fleste af vore både til Middelhavet,” lød det lakoniske svar.
Efter den forklaring gav vi gas. De to store 6-cylindrede Volvo Penta KAD 300 diesler med 285 heste på hver sin effektive duo-prop river den fem tons tunge båd ud ad vandet på et øjeblik. Efter otte sekunder løber den 20 knob, og efter 13 sekunder passerer loggen 30 knob. Topfarten med denne motorudrustning er lidt over 46 knob, så man skal nok komme rundt på søkortet.
Jeg ved ikke, hvordan 34’eren falder i hak med temperamenterne omkring Middelhavet, men den virker udsøgt, gennemført og harmonisk og giver denne veldefinerede fornemmelse af at være om bord i en båd, bygget af folk, som har arbejdet med deres håndværk gennem generationer. Noget af den samme fornemmelse som at køre Jaguar eller Mercedes.
Og så er Windys nye 34’er endda et frækt spring i udviklingen, for Khamsin’en er en stor båd med en mindre daycruisers kvaliteter. Windy ønskede en 34-fods med samme håndtering som Windys fine 25 Mirage, og den opgave har konstruktør Hans Jørgen Johnsen løst til perfektion.

Fuldendt harmoni
34’erens skrog er sødygtigt lagt ud med en ret dyb V-bund, som kræver en vis mængde hestekræfter at skubbe ud af vandet, men det er ikke problemet i denne størrelse og klasse. Man ta’r bare det bedste. Med de effektive duo-prop’er behøver man heller ikke tænke så meget over trimmet for at få båden hurtigt op i planing. Til den generelt lettilgængelige fremtræden hører også Volvo Penta’s lækre, små elektroniske motorreguleringshåndtag og den hydrauliske styring, som gør det til en udsøgt fornøjelse at betjene båden.
Og så er der selve sejladsen ...
Det dybe og lange skrog sejler roligt og uanfægtet af en ret frisk sø, hvor vi kunne holde en komfortabel cruisinghastighed på ca. 30 knob, hvor mindre planende bådes sejlegenskaber knap tillod den halve fart.
Styreegenskaberne vidner om sandt mesterskab. Den store båd styrer let og ubesværet, med både tilpas afdæmpet reaktion på ratbevægelserne, med tilpas krængning, med flot greb i vandet og minimalt farttab i krappe manøvrer. Det man egentlig nyder mest, når man står bag styregrejerne, er den fine harmoni imellem Windyens egenskaber og fremtræden.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *