fbpx

Husky Dane 1000

Inkluder i Newsletter: Ja


            Hvad har en over 25 år gammel deplacementbåd at sige sejlere i dag? Det spørgsmål besvarer hurtigt sig selv, når man kommer ud med den genopstandne, forlængede Husky Dane 1000. Den er hamrende hyggelig at sejle, og kalder på slangudtryk fra dengang det var hipt at sige ”bred ymer”, ”høj karse” og ovenstående.<br />

Deplacementbåde har deres egen verden og egne normer, inden for rammerne af deres begrænsede fartressourcer, og her kan man sagtens finde fine sejlegenskaber og tilsvarende sejloplevelser. Der er altså noget særligt ved at sidde på Husky Danens høje og ret velbeskyttede - støjsvage! - fly­bridge og se farvand og landskaber glide roligt forbi.
Indrømmet, vi fik Hus­ky’en serveret på den bedst tænkelige måde, en frisk sommerdag med flot sol og vind i håret, men kendsgerningerne er, at Husky Dane 1000 sejler dejligt og afslappet. Den har en glimrende retningsstabilitet ved både høj og lav fart, den manøvrerer godt og kontant i havn, og det er ikke kun den energiske 140 hk Volvo Penta TAMD 41-maskines for­tjeneste.

Sejler eksemplarisk med og mod søen
Der har været en heldig hånd involveret i udbygningen af den oprindelige 8,5 m lange Husky Dane, som gør at den nye model opfylder nogle væsentlige betingelser for at være ud­lejningsbåd, som de første eksemplarer skal bruges til:
Let håndtering med god retningsstabilitet ved både høj og lav fart.
I åbent farvand opfører den sig nydeligt, tager søen godt - selvom der i modvind sagtens kan flyve røgvand helt op til fly­bridgen. Så går man bare ned i styrehuset og sejler videre. Også i medløbende sø opfører den sig ganske tilfredsstillende. Her vil langsomme både altid blive ”taget med” af søerne, men Husky Dane 1000 er ganske tilforladelig.
Båden er udstyret med bov­propel, hvilket knapt er nødvendigt til almindelig manøvrering i havn for en rutineret deplacementbåds-sejler, der kender virkningen af en stor, fast propel. Men den er altså en god hjælp, hvis man ligger med vinden ind på en mole - det prøvede vi nemlig også.
Fartegenskaberne er ikke imponerende efter moderne målestok. Husky’en løb ca. 11 knob i tophastighed og havde et godt og afslappet niveau ved 8-9 knob. Ikke noget at prale af for en motorbåd, men sådan er betingelserne for en deplacementbåd, der bliver nede i vandet. - Og hvornår præsterer en sejlbåd forresten 8-9 knob i gennemsnit?

Masser, masser af plads og altankasser er på vej
Bådens indretning er bundet af det oprindelige, noget pressede koncept, og det er næsten en skam, at man ikke har ofret en ny og lidt ­smallere overbygning, så ­sidedækket kunne få nogle centimeter mere fodplads for lettere trafik. Der er nemlig plads nok både inde og oppe på den gode overbygning, hvor vi godt tør vædde på, der vil blive en masse liv. Farvande må gerne ses lidt fra oven.
Vi har drillet initiativtagerne en smule med at spørge, hvornår der bliver fremstillet altankasser som tilbehør, og nogle kasser er minsandten på vej - dog som praktiske siddepladser på agterdækket med plads til redningsflåden.
Meget andet hyggeligt tilbehør er også på vej, i første omgang i form af en stor bimini-top over flybrid­gen.
Under dæk er der albuerum, så det klodser. Styre­salonen har adgang gennem skydedøre i hver side, og byder på et stort pantry i styrbord og et kahytsbord med slagbænk i bagbord. Toilet-baderum i agterkahytten har tilsvarende dimensioner.
Styresalonen virker noget nøgen, for vi har sejlet charterversionen, hvor der skal være store flader og let adgang til rengøring og service. For og agter er der rumme­lige kahytter, hvor der er indrettet en ekstra etagekøje i hver, for at gøre båden så ­attraktiv som muligt for større selskaber med i alt 9 køjepladser, når styresalonen også tages i brug. Det vil næppe forekomme i en planlagt de luxe version med ­gode muligheder for individuel indretning.

Husky Dane 1000
Længde 10,00 m
Bredde 3,30 m
Dybgang 1,20 m
Vægt ca. 5000 kg
Brændstof 250-800 l
Vand 250-800 l
Toilettank 120 l
Motor 140 hkVolvo Penta TAMD 41
CE-godkendelse Kategori B
Kan opgraderes til erhvervsbrug
Pris Ca. 1,5 mill. kr.
Værft: Comfort Marine, Ribe, tlf. 70 27 70 27, mobil 23 25 80 03, www.huskydane.dk









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *