fbpx

Goldfish RIB 28 og Hydroliften

Inkluder i Newsletter: Ja

Nordmændene vil frem med deres motorbådsdesign, og to mindre værfter er sprunget i front med ny iderigdom og ... mere fart, naturligvis, viste dette års bådshow i Arendal.
Mest outreret var Goldfish RIB 28, som er en forbløffende hybrid. Den er en RIB-gummibåd med højtydende indenbordsmotor, agtersofa, solseng og en lille kahyt. Den grove arbejdsbådstype er piftet op med lækkert design, børstet aluminium og stål og højglanspolerede øjer til at blive løftet i.
Goldfish'en koster i luftlaget omkring 1,2 mill. norske kroner, og idemændene siger lige ud, at den er tænkt som bl.a. tenderbåd til superyachts.
Vi prøvede den med en
6-cylindret Yanmar-diesel med 24 ventiler og turbo på 270 hk, som sendte guldfisken ud over knoldene med 47 knob. Sejlegenskaberne er blændende, men man kunne ikke lade være med at gætte på, hvornår Goldfish dropper gummibådspontonerne og bare bygger en fremragende motorbåd med samme facon. Overbygningen fylder nemlig så meget, at der næsten ikke er plads til at komme på fordækket for pontonerne.
Hydrolifts darling
Hydrolift-værftet er velkendt for deres særlige design, hvor bådene nærmest kører på en vandski-agtig profil i bådbunden. Man er nu gået over til et slankt, skarpt skrog med steps eller luftindtag under bunden til den nye Hydrolift S-24, der er en ren darling. Den er nok den mest veldesignede speedbåd, man kan finde i dag, med landevejenes smukkeste topersoners sportsvogne som ideal.
Hydroliften har en 320 hk Mercruiser V8 MPI indenbordsmaskine med 320 hk, som sender den skarpe, slanke båd af sted med ca. 60 knob i tophastighed. Vi prøvede den i åbent farvand med en skarp krapsø, som ville have sendt farten ned under 15 knob hos de fleste almindelige planende både. Hydroliften sejlede komfortabelt 30 knob, men da vi spurgte værftets entusiastiske medarbejder i båden, hvor hurtigt han ville sejle under disse vilkår, svarede han "50 knob" med et saligt grin.
Hydroliften er en ægte sportsbåd. Der er to fremragende sæder bag den flot svungne vindskærm, og de er indrettet, så passagerer har noget at holde i, hvis de ønsker at stå op, og det gør man klogest i. Hvad bruger man den til? - Jo, hvis vi sidder i Arendal og får lyst til en øl i Grimstad, så er vi dernede på et kvarter," sagde nordmændene. Hydrolift
S-24 koster ca. 600.000
norske kr.
Goldfish
tlf. 0047 64 93 17 93.
Hydrolift
tlf. 0047 24 11 29 42.